Dan Jørgensen kysser undertøjsmodel

For rullende kameraer kyssede den nyudnævnte fødevareminister i aftes en ung kvinde midt i TV 2 Nyhederne

Mens den nyudnævnte fødevareministere på sit job skal tage stilling til store ting inde for landbrug, fiskeri og fødevarer, så skal han i privaten forholde sig til en ægte snack. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Mens den nyudnævnte fødevareministere på sit job skal tage stilling til store ting inde for landbrug, fiskeri og fødevarer, så skal han i privaten forholde sig til en ægte snack. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Danmarks nyslåede fødevareminister kan om nogen spotte en god steg! Det viste Dan Jørgensen allerede på den første arbejdsdag i sit nye job i går.

Se også: Dan the Mans vilde dyrevelfærd: Køre-hviletid for grise og minkavl totalforbudt

På en af de første ture i den nye ministerbil havde Dan Jørgensen en TV 2-journalist og et kamera med i vognen, og pludselig bad han chaufføren om at holde ind til siden, så han kunne sige hej til sin mor.

Men det var ikke kun den stolte mor, der stod der på fortovet og ventede på ministeren. Ved siden af hende var en ung smuk kvinde, som Dan Jørgensen ikke nøjedes med at kramme.

Se også: Dan Jørgensen om ministerpost: Jeg blev overrasket

Beslutsomt tog ministeren fat om hendes ansigt og gav hende et stort smækkys for rullende kamera.



Dan Jørgensen kysser uden tøven den kønne unge kvinde på tv. (Foto: TV 2 Nyhederne)
Dan Jørgensen kysser uden tøven den kønne unge kvinde på tv. (Foto: TV 2 Nyhederne)


Det var i TV 2 Nyhederne klokken 19, at Dan Jørgensens spontane kysseri blev vist, og Ekstra Bladet kan nu afsløre, at det er en særdeles veldrejet model, som ministeren byttede mundvand med.

Det drejer sig om den 179 centimeter høje undertøjsmodel Sofie Jagert, der er i stald hos Scoop Models.

SE FLOTTE OG FRÆKKE BILLEDER AF HENDE HER

Ifølge oplysningerne på modelbureauets hjemmeside kan smukke Sofie uden problemer krybe i en størrelse 36 i kjole. Brystmålet siger 86 cm., taljen 62 og hoften 91. Her kan man også læse, at den blåøjede model bruger størrelse 40 i sko.



Sofie Jagert er model og kan nu også kalde sig ministerfrue. (Privatfoto)
Sofie Jagert er model og kan nu også kalde sig ministerfrue. (Privatfoto)


Sofie Jagert har ingen kommentarer til kysseriet. Til gengæld fortæller Dan Jørgensen gennem sin pressesekretær, at det på ingen måde var tilfældigt, at det var Sofie Jagert, han kyssede.

Parret er kærester og netop flyttet sammen.