Babe-dj bag toilet-selfie

Nicoline Toft tager pis på Helle Thorning

Sådan skal en selfie se ud, Thorning. (Privatfoto).
Sådan skal en selfie se ud, Thorning. (Privatfoto).

Det var en selfie med Obama, der gjorde Helle Thorning-Schmidt verdensberømt.

Men i den hjemlige andedam begynder vittige hoveder nu at lave fis med landets statsminister.

En af dem er DJ'en Nicoline Toft, der i forgårs lagde dette billede af sig selv på Instagram med ordene:

'Just teaching Helle (danish prime minister) how to take a proper selfie.'



Sådan ser modellen og DJ'en Nicoline Toft ud på tættere hold.
Sådan ser modellen og DJ'en Nicoline Toft ud på tættere hold.


Her ser man modellen og DJ'en med bukserne nede om anklerne.

- Det var ikke planlagt eller gennemtænkt. Men på Fiskebaren har de ret så funky toiletter og så slog det mig, at det kunne være sjovt, siger Nicoline Toft til Ekstra Bladet om stuntet, der er ment som et humoristisk indslag i debatten om Thornings berømte selfie.

- Jeg fik en holdning til hende sidste år, hvor hun gik hen til Sarah Jessica-Parker, da hun mødte hende i New York. Det syntes jeg, var pinligt. Sådan burde hun ikke gøre som statsleder. Der kommer utroværdighed omkring hende. Der er lidt teenagefan-syndrom over hende, siger Nicoline Toft, der arbejder som DJ i både Danmark og USA.

Starstruck
Med sin egen selfie bringer hun trenden mod nye højder.

- Men det giver mere mening, når det er folk, der er i entertainmentbranchen, end det gør, når det er en statsleder. Hun bliver jo nærmest starstruck. Jeg savner mere kontrol. Hvis du skal være som de store drenge, skal du opføre dig som en af dem, mener Nicoline Toft.

Hun vil formentlig få en hel del flere følgere på Instagram efter dette finurlige stunt.