De blev 'Årets babe' og 'Årets hug'

Nina Agdal og Nikolaj Coster-Waldau er af læserne blevet kåret til de lækreste kendis-danskere

Nina Agdal og Nikolaj Coster-Waldau er af Ekstra Bladets læsere blevet kåret til henholdsvis 'Årets babe' og 'Årets hug'. (Foto: All Over)
Nina Agdal og Nikolaj Coster-Waldau er af Ekstra Bladets læsere blevet kåret til henholdsvis 'Årets babe' og 'Årets hug'. (Foto: All Over)

Læs om kåringen af Nikolaj Coster-Waldau længere nede.

Ekstra Bladets læsere var på ingen måde i tvivl, da Årets babe skulle kåres. 15 kandidater og et enkelt wildcard var der at vælge imellem, men specielt én laber kendis-babe har i løbet af 2013 tiltrukket sig nok især den mandlige del af befolkningens opmærksomhed – og det kunne ses på stemmerne.

Med over en tredjedel af de afgivne 30.000 stemmer kan bikini-modellen Nina Agdal kalde sig Årets babe.

- Jeg er smigret. Jeg havde ikke forventet det, men det var da dejligt at vågne op til den titel. TAK! skriver hun som svar, da Ekstra Bladet overrækker hende den flotte titel over en mail.

Se også: Trussemodel: Smækkys til kæresten

Hun var i sidste uge – da hun fik den gode nyhed – på arbejde i et område af Colombia, hvor det er så som så med mobildækningen.

Med titlen Årets babe 2013 er det andet år i træk, 21-årige Nina Agdal fra Hillerød løber med den fornemme kåring. Og faktisk er det første gang nogensinde i konkurrencens historie, at den samme lækre babe løber med titlen to år i træk.

- Det må vel betyde, at jeg gør et eller andet rigtigt for nogle derude. Jeg er da glad for, at jeg ikke er glemt hjemme i Danmark, skriver hun i mailen.

Se også: Nina Agdal i supersexet bikini-serie

 

Den velformede skønhed arbejder langt størstedelen af året som model i USA, men hjemlandet har heldigvis stadig en særlig plads i Nina Agdals hjerte. Naturligvis savner hun sin familie og venner, fortæller hun, men samtidig kan hun også savne den tryghed og afslappethed, som hun mener, man ikke finder andre steder i verden.

Og så er der desuden en meget mere jordnær ting – eller rettere spise – som topmodellen ville ønske, hun også kunne få i Guds eget land.

- Jeg savner franske hotdogs. Selv om jeg normalt rejser retur tidligt om morgenen, snupper jeg én i lufthavnen, inden jeg boarder flyet, skriver hun.

Se også: Hotte Agdal løfter op i blusen

Selv uden hotdogs går det dog strygende for den 176 centimeter høje babe. I løbet af det seneste år har hun eksempelvis for anden gang været med i Sports Illustrated's Swim Suit Issue, og hun har været med i en dampende hed reklame for fastfood-kæderne Carl's Jr. og Hardees, der blev vist for millioner af seere under Super Bowl.

- Det gav mig en masse presse her i USA. Det var helt fantastisk og mærkeligt at se sig selv på skærmen den dag, skriver hun og understreger, at hun nyder livet, selv om hun knokler hårdt.

- Jeg nyder mit arbejde og alt, hvad det bringer, og sørger for at have det sjovt, når jeg har nogle fridage. Hårdt arbejde betaler sig.

Danske kendte - 1. feb. 2013 - kl. 14:51 TV: Sådan serveres dansk godte til Super Bowl

I fremtiden håber Årets babe 2013 på også at kunne udvide karrieren til at omfatte skuespil.

- Jeg er begyndt at studere lidt skuespil, men om det bliver til mere, får vi at se. Jeg tager en dag ad gangen, skriver hun til Ekstra Bladet.

På trods af den travle arbejdskalender bliver der forhåbentligt tid til, at skønheden kommer hjem et par dage her omkring jul, hvor hun ser frem til at kunne koble lidt af.

- Jeg skal hjem og hygge med familien i Danmark. Jeg ser frem til lidt tid uden e-mails og motion, men med god mad og hyggelig stemning.

(Foto: Aerie.com) Danske kendte - 1. mar. 2013 - kl. 09:18 TV: Danske Nina elsker frækt undertøj



Danske kendte - 23. maj. 2013 - kl. 19:12 Nydelige Nina pryder lingerie-serie