Medina sætter Aarhus-lejlighed til salg

Optimistiske Medina håber at score 200.000 på salget af sin Aarhus-lejlighed

Medina forsøger at supplere indtægterne fra pladesalget. (Foto: A:LARM)
Medina forsøger at supplere indtægterne fra pladesalget. (Foto: A:LARM)


Se også: Medina fisker efter stemmer

ANMELDELSE:

Se også: Medina: Hamrende usexet

Efter tre år som boligejer i Aarhus er Medina er ved at skille sig med sin lejlighed i midtbyen. Det skriver Boliga Kendte.

Torsdag røg hendes 67 kvadratmeter store lejlighed på Jægergårdsgade til salg for knap to mio. kr., og dermed håber den 31-årige sangerinde på en lille gevinst på det spirende boligmarked i Jyllands største by.

Da hun købte boligen i 2011 betalte hun 1.798.000 kr. og kan i tilfælde af et salg til udbudsprisen dermed putte 200.000 kroner i lommen.

Flyttelysten sangerinde
Ifølge salgsbeskrivelsen er der tale om en velindrettet lejlighed med tre værelser, der blandt andet kan byde på 'en skøn stue' og et 'fint badeværelse'.

Medina har boet et væld af forskellige steder gennem de seneste år, blandt andet på Havneholmen på Vesterbro, i Christian Kjærs lystgård i Nordsjælland, i en penthouselejlighed på Halmtorvet på Vesterbro, mens hun nu bor på Hotel Stay på Islands Brygge.

Desuden købte hun sammen med ekskæresten Christopher et sommerhus i nordsjællandske Vejby i 2013, men indtil videre har parret valgt ikke at sætte det til salg.

Se annoncen for Medinas Aarhus-lejlighed HER

Se også: 'Arrogant' Medina: - Jeg elsker mig selv