Champagnedrengen på ny pengejagt

Nu forsøger Mads Dinesen at sælge sin historie om fængselslivet til medierne

Den nu fattige Mads Dinesen forsøger at kradse penge ind på sin fængselshistorie.
Den nu fattige Mads Dinesen forsøger at kradse penge ind på sin fængselshistorie.

Det er slut med at svinge de dyre champagneglas på byens førende in-steder for Mads Dinesen.

Men står det til den bedrageritiltalte mand, slukker festen ikke, mens han venter på retssagen.

Dinesen, der blev løsladt i forgårs, er nemlig på pengejagt igen.

Og det er medierne, der skal spytte i kassen, hvis de vil have muligheden for at videregive hans oplevelser i en kold fængselscelle.

Se også: Champagnedrengen Dinesen løsladt

Ekstra Bladet havde først fået lovning på et interview med Dinesen, der ville troppe op på redaktionen klokken 14.00. Men knap tre timer inden krævede fallenten penge.

'Jeg ønsker et honorar på 7000 kroner for at lade jer få det første interview efter løsladelse, og det er desuden det eneste, der laves denne uge', lød det i sms'en.

Da Ekstra Bladet meddelte, at vi aldrig betaler for interviews, kom svaret hurtigt efter:

'Ok. I så fald lader jeg en anden få interviewet. God dag'.

Se også: Købte B&O-anlæg til spotpris af Dinesen: Han viftede rundt med stort pengebundt

- Hvorfor vil du ha' penge for det?

'Fordi I tjener penge på det, så det synes jeg, kun er fair, at jeg også får en andel i. Desuden er det nu engang markedets bestemmelser; når nogen anerkender dette, og tilbyder honorar, så er det naturligvis dem, som får det'.

- Har nogen tilbudt at betale? Eller vil du forsøge andre nu?

Se også: Jetsetters hjem plyndret og oversvømmet

'Nej, der er skam andre, som selv har tilbudt honorar. Det er mig, der bliver kontaktet af diverse medier, ikke omvendt.'

- Hvem har henvendt sig og hvad har de tilbudt?

'Jeg er blevet tilbudt 5000 kroner, som jeg siger ja til, hvis ikke nogen melder højere indenfor den næste times tid. Jeg undlader at skrive, hvem der har tilbudt hvad, men du ser jo nok, hvem der endte med det højeste bud, når artiklen udsendes. Desuden er det alt fra onlineaviser, de større dagsaviser, et tv-produktionsselskab, som vil lave en hel dokumentar samt et bogforlag, der gerne vil fortælle om forløbet i forskellig grad, så jeg skal nok få mine synspunkter ud. Spørgsmålet er bare, hvem der får det første og eneste interview i denne uge. Indtil nu har ingen fået noget at vide, jeg har ikke meldt noget ud på Facebook eller andet', meddeler Mads Dinesen, der risikerer en lang fængselsstraf for de 15 tiltalepunkter for bedrageri med blandt andet leasede biler og forfalskede lønsedler, der skulle bruges til at få lån.

Se også: Boblerne er gået af 'Champagnedrengen'

Ekstra Bladet betaler dog ikke folk for at stille op til interviews.

- Vi betaler ikke for interviews. Og slet ikke for interviews med plattenslagere. Længere er den ikke, siger Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.