Amalie afslører: Sådan tjener jeg penge

Realitydivaen forklarer i anden del af sin medvirken i 'Luksusfælden', hvor hun får sine penge fra

Amalie tjener penge ved at synge og lave tv - nå ja, og så får hun også en god sjat penge fra sin mor og mormor. (Foto: Mogens Flindt)
Amalie tjener penge ved at synge og lave tv - nå ja, og så får hun også en god sjat penge fra sin mor og mormor. (Foto: Mogens Flindt)

Realitydronningen Amalie elsker at shoppe, og hun elsker at hygge sig i Los Angeles, hvorfra hun uploader det ene billede efter det andet til de sociale medier af fester, champagne og lækre swimmingpools. Men der er ét spørgsmål, der overskygger alle andre:

Hvordan får hun råd til det?

I 'Luksusfælden' åbner den 22-årige blondine op for sin økonomi, og i første del, der blev sendt i går, tirsdag, afsløres det, at hun blot har tjent 16.000 kroner om måneden i løbet af 2013 - altså et beløb, der ligger under dagpengesatsen.

Se også: Amalie skærer igennem: Jeg er god til at arbejde

I den anden del af økonomiprogrammet, som bliver sendt på tirsdag klokken 20 på TV3, afslører reality-kendissen så, hvordan hun tjener sine penge.

- Jeg tjener penge på at synge rundt om på diskotekerne. Og så tjener jeg penge på at lave tv, siger hun.

Se også: Fetterlein slår Amalie



De økonomiske eksperter i 'Luksusfælden' er ikke videre imponerede over Amalies økonomiske situation. (Foto: TV3)
De økonomiske eksperter i 'Luksusfælden' er ikke videre imponerede over Amalies økonomiske situation. (Foto: TV3)


Samtidig afviser hun, at andre betaler for hende.

- Det sker ikke, at jeg er nødt til at låne penge af min familie. Det gør jeg aldrig. Overhovedet ikke, slår hun fast, hvorefter hun efter lidt overvejelse modificerer sin udtalelse:

- Jeg kan selvfølgelig godt få nogle penge af min familie, men vi snakker ikke 10 eller 15.000. Vi snakker penge, så man kan få noget mad, siger hun.

Se også: Amalie om Luksusfælden: Jeg blev headhuntet

Det passer nu ikke helt, viser programmets opgørelse over Amalies indtægter.

I løbet af 2013 er der nemlig gået lige præcis 20.000 kroner ind på den 22-årige Hollywood-elskende piges konto. Afsender? Amalies mor og mormor.

Beløbet er delt op i fire overførsler: Først 1500 kroner i marts, så 9000 kroner og derefter 5000 kroner i april og endeligt 4500 kroner i maj.

Se også: Ekspert til Amalie: Du virker fuldstændig sort

- I mine øjne opfører Amalie sig rent faktisk som en forkælet teenager, der ligesom prøver at charmere sig ud af situationen hver gang hun bliver konfronteret med, hvordan virkeligheden ser ud, siger 'Luksusfældens' økonomiske ekspert Jan Swyrtz i programmet.

Amalie tager dog ikke pengesagerne så tungt. Hun har nemlig lagt en plan for fremtiden, fortæller hun.

- Det jeg vil leve af, når jeg bliver gammel, det er simpelthen kærlighed. Og en dejlig mand.

Ingen skal fortælle Danmarks reality-lady nr. et, hvordan hun skal leve sit liv. Så høj champagneføring og solrige poolselfies fortsætter med at være Amalies foretrukne levestil. Privatfoto Kendte Her er der ingen ’luksusfælde’