Stadig rift om Allan

Den dansende fodboldlegende får stadig mange tilbud, som han nøje overvejer

Allan Simonsen nåede til semifinalen i 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)
Allan Simonsen nåede til semifinalen i 'Vild med dans'. (Foto: Mogens Flindt)

Siden Allan Simonsen sluttede sin dansekarriere, har der været rift om den tidligere fodboldspiller - og det er der stadig. Og alle tilbud, der havner på hans bord, bliver nøje gransket og overvejet.

Kort efter 'Vild med dans'-eventyret sluttede for Simonsen, kunne han ses som reklamesøjle for Soda-Stream, men siden har han ikke været så profileret i offentligheden.

Se også: TV: TV 2-chef om danse-drama: Gid vi kan gentage det

- Jeg har holdt lidt foredrag om min karriere og har også fået tilbud om nogle andre ting. Men det er dejligt at være i min situation, hvor jeg kan tillade mig at sige nej til ting. Det er et stort privilegium, som jeg er meget ydmyg omkring, siger den 61-årige ekslandsholdsspiller, der er helt færdig med sin karriere som danser.

Har aldrig haft agent
- Jeg kan slet ikke forestille mig, hvad der skulle kunne få mig til at optræde med dans igen, siger Allan Simonsen, der selv tager sig af alle tilbud om job.

- Jeg har aldrig haft en agent i min karriere - og det får jeg nok heller aldrig, siger han.

Se også: TV: Tak for dansen, Allan

Lige nu tygger han på endnu et tilbud, der ligger og venter. Hvad det går ud på, er en velbevaret hemmelighed.

- Du ved godt, at hvis jeg har sagt til nogen, at jeg ikke fortæller det, så gør jeg det ikke, siger Simonsen og skyder den snak til hjørne.

Læs meget mere om, hvad Allan Simonsen har fået ud af at være med i 'Vild med dans' her:

- Jeg har altid fået at vide, at jeg er meget stille, når jeg er i et selskab. Det er jeg ikke så meget mere, sige Allan Simonsen. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Kendte Allan: Nu kan jeg åbne mig

Læs også om, hvordan Allan Simonsen stadig modtages som en helt i FC Barcelona mere end 30 år efter, han forlod klubben:

Allan Simonsen på hjemmebane på Camp Nou. (Privatfoto) Kendte Allan modtaget som en konge i Barcelona