Linses nye musikvideo: Synger for hundene

Brystbomben fra Bryggen har lavet en støttesang til hendes elskede firbenede venner for at sætte fokus på hundeloven

Linse Kessler har lavet en støttesang til sine elskede hunde. (Foto: Kenneth Meyer)
Linse Kessler har lavet en støttesang til sine elskede hunde. (Foto: Kenneth Meyer)

Linse Kessler er passioneret for mange ting. Store bryster, tatoveringer, sin elskede Brygge for bare at nævne nogle eksempler.

Men få ting optager alligevel Linse så meget som dyrevelfærd - især når det kommer til hunde.

- Jeg elsker dyr, og jeg elsker hunde. Jeg føler overordnet, at jeg snakker bedre med dyr end med mennesker, siger hun til Ekstra Bladet.

Se også: Linse ville kidnappe Marius

For at sætte fokus på den danske hundelov har den barmfagre realitystjerne lavet en ny sang med tilhørende musikvideo.

- Jeg synger en sang til regeringen, for de må sgu begynde at høre efter, siger hun og uddyber:

- Mellem jul og nytår sad jeg derhjemme og havde for første gang i halvandet år et par dage i træk, hvor jeg ikke havde nogen planer. Så begyndte min hjerne at køre. Jeg elsker jo at synge og har sunget sammen med Ronni Garner, så jeg tænkte, at jeg kunne lave en sang for at skabe opmærksomhed omkring de her stakkels hunde.

Se også: Linses nye projekt: Jeg vil have længere bryster!



Linse Kessler med sine to hunde, Jytte og Chino, og sin datter Stephanie 'Geggo' Christiansen. (Foto: Linda Johansen)
Linse Kessler med sine to hunde, Jytte og Chino, og sin datter Stephanie 'Geggo' Christiansen. (Foto: Linda Johansen)


Linse er indædt modstander af den hundelov, der blev vedtaget i 2010.

- Man skal ikke aflive en hund, bare fordi det er en hund. Det er ikke i orden. Hvis to hanhunde ikke kan sammen, og den ene bider den anden, kan den blive aflivet. Men det er jo helt normal hundeadfærd. Og det rammer alle hunde og ikke kun de hunde, der bliver brugt til kamp, siger hun.

- Det er alle former for hunde, det går ud over. Selv om det er den sødeste, lille gravhund, der bliver anmeldt for at have bidt, så bliver den hentet - og aflivet.

Se også: TV: Linse nytårsknalder med ny kæreste

Linse har ikke selv løsningen på, hvordan en ny hundelov skal udformes, men håber, at hun kan være med til at skabe debat.

- Jeg har ikke løsningen, for så havde jeg været politiker, siger Linse og understreger, at hun i hvert fald gerne vil væk fra, at hunde bliver aflivet i tusindtal.

- Selvfølgelig skal vi have en hundelov, men vi kommer ikke de dårlige hundeejere til livs på den her måde. Det er kun hundene, der betaler prisen. De dårlige hundeejere er ligeglade. De får jo bare en ny amstaff, siger hun.

Se Linses musikvideo her.

Kendte Linse og Geggo amok: Røg begge i detentionen