Medina hylder fans med ny tatovering

Den populære sangerinde har fået en tatovering på håndleddet til ære for sine fans

Medina hylder sine Medivas. (Foto: Facebook)
Medina hylder sine Medivas. (Foto: Facebook)

Justin Bieber har sine 'Beliebers', One Direction har deres 'Directioners' og Selena Gomez har sine 'Selenators'.

Men her hjemme kan vi også følge med. Dedikerede fans af sangerinden Medina kalder sig nemlig 'Medivaer', og dem har den danske sangerinde nu hyldet på sin helt egen måde.

Under en rejse til Island har Medina været under nålen og har fået tatoveret 'Mediva' på sit ene håndled.

Tatoveringen viser hun frem på Instagram og Facebook.

- Til ære for jer, skriver sangerinden og fortæller i sine hashtags, at hun elsker sine fans og at de altid vil være i hendes liv.

Det er dog ikke den eneste tatovering, sangerinden har fået lavet på sin rejse. Hun har fået tatoveret en linje fra sangen 'Purple Haze' af den legendariske rockmusiker Jimi Hendrix.

- Excuse me while i kiss the sky, står der nu i sangerindens nakke.



Sådan ser Hendrix-linjen ud i Medinas nakke. (Foto: Facebook)
Sådan ser Hendrix-linjen ud i Medinas nakke. (Foto: Facebook)