Kongehuset om Se og Hør-skandalen: Vi har noteret os sagen

En af de mest opsigtsvækkende skandaler i den meget omtalte Se og Hør-roman omhandler prins Joachim og prinsesse Maries bryllupsrejse. Og det er ikke gået kongehusets næse forbi

Joachim og Marie fik angiveligt deres personlige kreditkortoplysninger afluret i kølvandet på deres bryllup i 2008. (Foto: Ole Frederiksen)
Joachim og Marie fik angiveligt deres personlige kreditkortoplysninger afluret i kølvandet på deres bryllup i 2008. (Foto: Ole Frederiksen)


Se også: Bookmaker spår: Se og Hør lukker efter skandalesag



Se også: Politi undersøger Nets i Se og Hør-sag

Ifølge romanen 'Livet, det forbandede', der udkommer i morgen og er skrevet af den tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen benyttede Se og Hør sig af fortrolige kreditkortoplysninger til at spore Joachim og Maries gøren og laden.

Ifølge bogen betalte Se og Hør i mindst fire år en it-specialist fra Pengeinstitutternes Betalingsservice, PBS, - det nuværende Nets - for at overvåge kongelige og kendte danskeres kreditkortinformationer.

Denne ulovlige praksis blev efter sigende benyttet, da Joachim og Marie blev gift den 24. maj og efterfølgende begav sig på en bryllupsrejse, hvis destination traditionen tro blev holdt tophemmelig for både presse og offentlighed.

Se også: Remee om Se og Hør-skandalen: Nu falder brikkerne på plads

I røven på de kongelige
Det lykkedes dog Se og Hør at finde frem til de nygifte, og bladet kunne derfor bringe både eksklusive billeder og reportager fra parrets bryllupsrejse til Canada.

- Vi var lige i røven på dem hele tiden. Det var sgu bizart. Ét sekund efter at Jokke havde kørt kortet igennem på eksempelvis en restaurant, tikkede transaktionen ind på min mobil.

- Så selv om vi mistede dem i Vancouvers mylder et par gange, så fandt kreditkortet dem altid igen, fremgår det af bogen.

Forlaget bag bogen - Bogkompagniet - har i dag fortalt, at de kan dokumentere bogens påstande, og at de ting - der allerede nu har været fremme i pressen - blandt andet den kontroversielle overvågning af de kongelige - er i overensstemmelse med sandheden.

Se også: Se og Hør opretter panik-hotline for kendisser



Se også: Qvortrup om Se og Hør-skandale: Det er helt nyt for mig

Fiktion i romanform
Kongehuset er dermed ufrivilligt blevet hovedperson i det, der tegner til at blive en af de største medieskandaler i den kulørte presse i mange år. I en kommentar lægger de dog vægt på, at sagen - indtil andet er bevist - stadig må være at betragte som fiktion.

- Vi har på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at kommentere materialet, der efter det oplyste er fremlagt som fiktion i romanform, skriver Kongehuset til Ekstra Bladet.

I den skriftlige kommentar understreger Kongehuset endvidere, at de ser frem til, at sagen bliver undersøgt.

- I første ombæring er det jo en sag for det pågældende selskab at undersøge, hvorvidt oplysninger om deres kunder er blevet misbrugt. Vi har noteret os, at selskabet nu undersøger sagen”,oplyser Kongehusets kommunikationsafdeling.