Stort galleri: De kendte var til hestevæddeløb

Klampenborg Galopbane åbnede i dag efter istandsættelse og renovering, og mange kendte var mødt op i den anledning

Marie Askehave og David Owe (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
Marie Askehave og David Owe (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).

Vejret viste sig fra sin bedste side, da det i dag vrimlede med folk til åbningen af Klampenborg Galopbane nord for København.

Galopbanen er blevet istandsat og renoveret, og det var de kendte mødt op for at fejre.

For en del af gæsternes vedkommende var det ikke første gang, de satte deres ben på galopbanen.

Se også: Thomas Skov: Joakim Ingversen og jeg laver alt sammen

De erfarne
- Jeg elsker galop og er født i området, og jeg er altid kommet her, fortalte Pusle Helmuth til Ekstra Bladet.

Det var heller ikke Dennis Knudsens første gang til hestevæddeløb.

- Jeg plejer at komme her hvert år, fortalte frisøren, der selv rider i skoven engang imellem.

Se også: Stjernetræf i Klampenborg

Også Camilla Miehe-Renard havde været på Klampenborg Galopbane før.

- Jeg er kommet her mange gange, og her er sindssygt hyggeligt. Og så er det spændende at spille på heste, sagde hun.

Nybegynderne
For andres vedkommende var det første gang, de skulle se på hestevæddeløb i Klampenborg.

- Jeg har ikke været her før, så det er en stor dag for mig, fortalte Finn Nørbygaard, der var blevet glædeligt overrasket over invitationen til åbningen.

Det samme gjorde sig gældende for skuespilleren Rasmus Bjerg.

- Jeg kører tit forbi og har altid haft lyst til at komme herind, sagde han og fortalte, at han lærte at ride i forbindelse med optagelserne til filmen 1864.

Se også: Storløbene samler heste

- Og nu har heste fået en helt ny klang for mig, kunne han berette.

- En klang af hvad?

- Alt andet end hestemøg, lød svaret.

Det var ligeledes første gang, tv-værten Thomas Skov var til hestevæddeløb.

- Jeg tænkte: 'Det har jeg aldrig prøvet', og jeg har altid drømt om at prøve det. Og så var det jo et godt spark bagi at få en invitation.

Thomas Skov: Bange for heste
- Du har selv været ude at lave Thomas Skovs Sportsprogram, hvor du har testet sporten polo. Fik du et særligt forhold til heste der?

- Jeg var bange for heste inden, men efter jeg havde prøvet at sidde på dem nogle gange, var jeg ikke helt så bange længere. Men hvis vi skulle have lavet en sæson mere, tror jeg da også, at galop var kommet på tale. Det ser vildt ud, sagde tv-værten, der snart skal giftes med sin forlovede Emilie Gershøj Bruhn.

Se også: Thomas Skov skal giftes

Han ville dog ikke røbe, hvor langt parret er med planlægningen af brylluppet.

Men det ville Thomas Skovs gode ven, Joakim Ingversen dog gerne.

- De er virkelig langt, sagde Ingversen og drillede vennen.

- Vi er der, hvor vi ved, hvem der skal med til brylluppet, og hvem der nu ikke skal, fik Ingversen igen fra Thomas Skov.

1 af 24 Rasmus Bjerg og familien (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
2 af 24 Anders Stjernholm (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
3 af 24 Michael Berthelsen og Malou Aamund. - Vi bor jo tæt på, det er nærmest i baghaven. Og så gør vi det til en familieudflugt at tage herud. Det er jo sjovt og flot at se på. Men jeg er glad for, at det ikke er mig, der sidder på hestene, fortalte Malou Aamund, der er bange for heste. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
4 af 24 Cecilie Hother. - Min søster havde hest, men jeg har aldrig gået til ridning. Jeg har dog været her én gang før, hvor jeg har reddet løb mod Ida Wohlert til Go'Morgen Danmark, fortalte tv-værten, der måtte indrømme at hun tabte til Wohlert. - Men hun har også gået til ridning, lød det. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
5 af 24 Per Stig Møller og konen. - Jeg er kommet i dag, fordi jeg er blevet inviteret. Og det er jo en smuk og flot dag, fortalte Per Stig (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
6 af 24 Marie Egede med kæresten og sønnen Villy (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
7 af 24 Bille August og familien. - Det er er en familiebegivenhed, og det er jo fantastisk vejr, fortalte Bille August, der også kunne fortælle, at han er i gang med en amerikansk film ved navn 55 Steps. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
8 af 24 Dennis Knudsen havde taget hundene Messi og Lady med (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
9 af 24 B.S. Christiansen (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
10 af 24 Bjarne Henriksen (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
11 af 24 Line Kruuse (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
12 af 24 Lisbeth Østergaard og kæresten. - Jeg har gået til ridning i fire år, men jeg var ikke særligt god. Jeg var skide bange og kunne ikke tåle heste, fortalte Lisbeth Østergaard (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
13 af 24 Joachim Ingversen og Thomas Skov (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
14 af 24 Sangeren Xander (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
15 af 24 Camilla Miehe-Renard med manden Nicolai Gohs Miehe-Renard og datteren Sophy, der havde en veninde med. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
16 af 24 Kat Stephie Holst (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
17 af 24 Finn Nørbygaard og familien (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
18 af 24 Politiker Inger Støjberg (V) med kæreste (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
19 af 24 Emilie og Erik Brandt. Ifølge Erik Brandt er Emilie en habil rytter (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
20 af 24 Pusle Helmuth (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
21 af 24 Cath Danneskiold-Samsøe var ude for et forfærdeligt uheld i 90'erne, hvor hun blev smidt af en hest. - Jeg havde reddet i mange år, men der fik jeg en voldsom hjerterystelse, og der stoppede jeg med at ride, fortalte hun (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
22 af 24 - Jeg ved ingenting om heste. Vi spiller på dem, der er nuttede, fortalte Christian Bitz (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
23 af 24 Skuespilleren Christian Tafdrup (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
24 af 24 Marie Askehave og David Owe (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).