Oliver Bjerrehuus: Synd for dem, der har overvåget mit kort

Modellen er en af de kendte, som bliver nævnt i ny bog om Se og Hørs mulige overvågning af kendte

Oliver Bjerrehuus var travlt optaget på den røde løber i går. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
Oliver Bjerrehuus var travlt optaget på den røde løber i går. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).


Se også: Tys-tys-kilden er stadig helt tæt på Se og Hør



Se også: Casper C: Kommer bag på mig hvis Qvortrup ikke var involveret

- Jeg føler mig ikke trådt over tæerne. Men det er ikke rart, at vi måske bevæger os mod et overvågningssamfund.

Sådan lyder kommentaren fra Oliver Bjerrehuus, da Ekstra Bladet fanger ham til prisuddelingen Danish Beauty Award i Cirkusbygningen tirsdag aften.

Modellen er en af de mange kendte, som ifølge den skandaleombruste bog 'Livet, det forbandede' muligvis fik sit kreditkort overvåget af Se og Hør.

Se også: Oliver Bjerrehuus i fræk sexsnak: Jeg tænder på at slikke

Ifølge Bjerrehuus selv har han ikke talt om andet end bogen i tre dage, og det fylder 'ret meget' hos ham.

- Så vidt jeg har forstået, er det ulovligt og en sag for politiet. Jeg tror på vores retssystem, så det må være op til dem at vurdere alvoren i det, siger han.

'Synd for dem, der har overvåget mit kort'
38-årige Bjerrehus laver sjov med situationen og synes, det er synd for de folk, der eventuelt har skullet følge med i, hvad han har købt på sit kreditkort.

- Hvis der er nogen hos Se og Hør, der har siddet og overvåget min konto, synes jeg, det er synd for dem. For de fleste, der har været med til det, er gået ned. Det er lettere deprimerende, joker han.

Se også: Oliver Bjerrehuus: Jeg kan snart være helt færdig

Ligesom han ikke føler sig trådt over tæerne, hvis overvågningen har fundet sted, håber han ikke, det vil komme til at betyde en lukning af ugebladet, hvis overvågningen vitterligt har fundet sted.

- De laver jo underholdning, og der skal også være nogle kulørte blade, som vi kan læse i, når vi gerne vil slænge os, siger Oliver Bjerrehus.