Jeanette Ottesen: Her er min nye kæreste

Ny svømmefyr har erstattet Bobby Gray, som Ottesen blev skilt fra for et halvt år siden

Jeanette Ottesen med sin nye kæreste, Marco Loughran, der også er glad for vand (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).
Jeanette Ottesen med sin nye kæreste, Marco Loughran, der også er glad for vand (Foto: Rasmus Flindt Pedersen).

Det var en glad Jeanette Ottesen, der tirsdag mødte op til prisuddelingen Danish Beauty Award i Cirkusbygningen.

OL-svømmeren har nemlig fundet kærligheden igen oven på skilsmissen fra manden Bobby Gray.

Det fortalte hun til Ekstra Bladet.

Se også: Jeanette Ottesen Gray separeret

- Det er min nye kæreste, Marco, sagde hun og præsenterede fyren, hvis fulde navn er Marco Loughran.

Engelsk elitesvømmer
Han er ligesom hende selv elitesvømmer og deltog også i OL i London i 2012. Og så kommer han fra England.

- Vi har kendt hinanden i mange år, men vi begyndte først at være kærester efter nytår, lød det fra Jeanette Ottesen.

Se også: Jeanette Ottesen: Folk var begyndt at brygge historier

Svømmepigen blev skilt fra Bobby Gray i oktober 2013 efter blot to års ægteskab. Parret havde været sammen i ti år, da de traf beslutningen om at lade sig skille.