Pigerne er vilde med SEB

- Det er fedt, siger 13-årige Sebastian Øberg Nielsen, der bestormes med tilbud fra forelskede piger efter lørdagens MGP-sejr

Sewbastian Øberg Nielsen er blevet populær hos piger i hele Norden efter weekendens sejr i børnenes nordiske Melodi Grand Prix. (Foto: Henrik Schütt)
Sewbastian Øberg Nielsen er blevet populær hos piger i hele Norden efter weekendens sejr i børnenes nordiske Melodi Grand Prix. (Foto: Henrik Schütt)
Da gruppen SEB i lørdags vandt børnenes nordiske Melodi Grand Prix i Stockholm, satte de tre danske drenge - og sanger Sebastian Øberg Nielsen i særdeleshed - pigehjerter i flammer over hele norden.

Bandets hjemmeside er blevet bestormet med henvendelser fra forelskede teenagepiger fra Danmark, Sverige, Norge og Finland, der håber på at komme i kontakt med den 13-årige sanger.

- Det er helt vildt og lidt skræmmende at tænke på. Men et eller andet sted er det også meget fedt, fortæller Sebastian, der også har mærket populariteten i skolen.

Skal vi komme sammen?
- Det har været sjovt, at komme tilbage. De andre elever er helt vilde, og jeg har skrevet mange autografer. Selv lærerne skal lige have en autograf med hjem til børnene, griner den 13-årige MGP-vinder, der også her er populær hos pigerne.

- Dem, jeg kender i forvejen, har ikke opført sig anderledes, end de plejer. Men der er mange, som jeg ikke kender så godt, der har været henne og spørge, om vi skal komme sammen.

- Og hvad svarer du så?

- Jeg svarer nej. For jeg kender dem jo ikke særlig godt.

- Kunne du forstille dig at komme sammen med en fan?

- Det ved jeg ikke. Hvis jeg skal have en kæreste, er det vigtigste, at hun er sød. Måske kunne det blive noget falsk noget med en fan. Men hvis jeg møder en, der er helt vildt sød, kan det ikke udelukkes.

Misundelige
På trods af MGP-sejren og de mange kærlighedserklæringer er livet ikke lutter fryd og gammen for 13-årige Sebastian fra Allerød:

- De fleste af drengene i min skole syntes, at det er fedt, vi vandt. Men der er også nogle, der er misundelige. De går og synger min sang og gør grin med den. Det er ikke udelukkende positive ting, der følger med sådan en oplevelse, vurderer sangeren, der er løbet med en stor del af opmærksomheden foran band-kollegaerne Magnus og Mathias:

- De kan godt være lidt irriterede over det en gang imellem. Men jeg tror ikke, at det er et stort problem for dem, konkluderer teenagepigernes nye yndling.

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen