Skuespillersøn nægter i retten: Blev truet til afpresning

Ung skuespillersøn i retten - tiltalt for at være del af voldstrio, der forsøgte at afpresse jævnaldrende mand for penge

Skuespillersønnnen er for retten i dag. (Foto: Thomas Borberg)
Skuespillersønnnen er for retten i dag. (Foto: Thomas Borberg)

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): En ung skuespillersøn har i dag i byretten nægtet sig skyldig i tiltalen, hvor han sammen med to andre angiveligt har truet, slået, frihedsberøvet og forsøgt at afpresse en jævnaldrende ung mand den 19. april i tidsrummet mellem kl. 21 og midnat.

- Min klient nægter sig skyldig, og han er blevet presset ind i den her situation af de medtiltalte, siger hans forsvarer, Poul Hauch Fenger til Ekstra Bladet.

- Der er ikke noget i min klients baggrund eller personlige liv, der skulle kunne føre til, at han kunne havne i sådan en situation.

Se også: Ung skuespiller tiltalt for afpresning

Den unge mand, der er i starten af 20'erne, er søn af et kendt skuespillerpar, der begge er mødt i retten for at støtte deres søn. Parret var tydeligt berørte af situationen, da deres søn afgav forklaring, og tog flere gange hænderne op til hovedet.

Også den tiltalte fremstod påvirket af situationen og fik et opmuntrende klap på ryggen af sin forsvarer efter endt forklaring.

- Han (den tiltalte, red.) er meget rystet, og han har aldrig været i sådan en situation før. Han har en pletfri straffeattest. For ham og hans familie er det her uvirkeligt. Det er en meget præcis beskrivelse af, hvordan han og hans familie har det, siger Poul Hauch Fenger til Ekstra Bladet.

Forsvarerens påstand er, at den tiltalte er blevet truet til de kriminelle handlinger af to andre tiltalte i sagen.

En anden af de tre tiltalte, som ikke er skuespillerparrets søn, har også afgivet forklaring i retten i dag. Han nægter dog at have truet skuespillerparrets søn.

Sagen kort:

De tre tiltalte blev varetægtsfængslet 20. april. Et offer blev ifølge anklageskriftet samlet op på Amager i bil af trioen.

'Hvis du åbner døren, får du på munden', lød en af truslerne ifølge anklageskriftet. Det nægtede en af de tiltalte, der ikke er skuespillerparret søn, dog i retten at skulle have sagt.

Ifølge anklageskriftet blev offeret også truet med en såkaldt hardball-pistol.

En af de tre tiltalte fortalte i dag i retten, at gruppen kørte rundt til forskellige kiosker for at forsøge at spille fodbold-odds på den offerets dankort. Det lykkedes ifølge anklageskriftet ikke.

Angiveligt krævede trioen, hvor to i dag blev afhørt i retten, 40.000 kroner af offeret, som de ifølge anklageskriftet mente, offeret skyldte dem.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen