Kræftramte Paradise-Stina jubler: Jeg er gravid

Realitystjernen fik sit hedeste ønske opfyldt

Paradise-Stina frygtede, hun aldrig ville blive mor. Nu er hun gravid. (Arkivfoto: TV3).
Paradise-Stina frygtede, hun aldrig ville blive mor. Nu er hun gravid. (Arkivfoto: TV3).

I seks år har hun kæmpet for at blive gravid. Og endelig kan Stina Bentsen, der var med i Paradise Hotel, juble.

- Jeg er gravid. Det er min største drøm, der er gået i opfyldelse, siger Stina, der har kæmpet en hård kamp, fordi hun tidligere fik konstateret livmoderhalskræft og senere celleforandringer.

Da hun for et halvt år siden blev kæreste med Michael, gik de fra dag ét i gang med at forsøge at blive forældre.

- Han vidste, at jeg ville have et barn og han ville også selv. Så vi gik i gang med at prøve med det samme, siger Stina til Ekstra Bladet.

Se også: Paradise-Stina har også kræft

Hun er tidligere blevet opereret for livmoderhalskræft og skulle gennem et keglesnit. Derfor kom nyheden om, at hun endelig var blevet gravid, som et nervepirrende indspark.



Sådan husker seerne hende fra Paradise Hotel. (Arkivfoto: TV3).
Sådan husker seerne hende fra Paradise Hotel. (Arkivfoto: TV3).


- Jeg gik jo til kontrol for celleforandringer og skulle i gang med fertilitetsbehandlinger. Så vi skulle udredes, ligesom jeg fik skyllet æggestokkene, fortæller Paradise-Stina.

Det var nemlig kun den ene æggestok, der leverede de ønskede æg. Troede man.

Se også: Paradise-Stina forsøgte at sex-fuppe to mænd

- Min venstre var helt lukket - formentlig på grund af clamydia. Og jeg tænkte bare 'shit, så er der kun 50 procents chance', siger Stina.

Da hun var godt i gang med undersøgelserne på Riget, opdagede hun, at hun var blevet gravid på naturlig vis. Og at det kunne være et problem i relation til keglesnit og undersøgelser.

- Så jeg gik i 12 dage og ventede på, om lægerne sagde god for, at jeg måtte gennemføre graviditeten. For hvis kræften er kommet tilbage, kan jeg jo ikke gennemføre en graviditet, fortæller hun om de nervepirrende dage.

Se også: Paradise-Stina brugte 15.000 på kæmpe bryster

Til alt held vendte lægerne tommelfingeren op.

- Men jeg skal følges tæt. Gudskelov udvikler den slags kræft sig langsomt. Det kan tage helt op til seks måneder og jeg er sat til at føde om seks måneder og 28 dage. Så hvis kræften kommer tilbage, kan barnet blive født før tid, siger Stina, der endnu ikke ved, om hun får en dreng eller en pige.

- Men jeg er bare så glad. Det er min største drøm.