Skuespiller: Malmros udløste selv konens psykose

Line Arlien-Søborg raser over Malmros' manipulationer efter drab på datteren. Malmros har ingen kommentarer

Line Arlien-Søborg og Nils Malmros fortsatte samarbejdet på film - i flere år efter 'Skønheden og udyret', men det var strengt professionelt. Foto: Rasmus Baaner
Line Arlien-Søborg og Nils Malmros fortsatte samarbejdet på film - i flere år efter 'Skønheden og udyret', men det var strengt professionelt. Foto: Rasmus Baaner

I Nils Malmros' seneste film 'Sorg og glæde', der handler om, at konen, Marianne, i en psykose dræber deres lille datter, har filminstruktøren skabt en scene, hvor han ligger på en hotelseng med en hovedperson fra sin film 'Skønheden og udyret'.

Nils Malmros ofrer og misbruger vores venskabelige relation for at fuldende sit værk og frasiger sig det ansvar, han alene burde tage, siger Line Arlien-Søborg, der her ses under optagelserne til ’Kærestesorger’ (Foto: POLFOTO) Tæt på Line Arlien-Søborg:- Jeg har aldrig haft en flirt med Malmros

Den unge kvinde er Line Arlien-Søborg, og i scenen, der finder sted ved filmfestivalen i Berlin få dage efter, at hans ulykkelige hustru har dræbt deres barn, ser hun ud til at flirte med sin instruktør.

Det har Arlien-Søborg flere gange protesteret over, for hun har ikke villet have hængende på sig, at hun havde skyld i forbindelse med konens depression og psykose. Men nu går hun skridtet videre i et syv-siders interview i filmbladet Ekko og fortæller, hvad der virkelig skete på det hotelværelse.

Se også: Malmros græd med sine skuespillere

Ekstra Bladet kontaktede Nils Malmros for at få ham til at læse og kommentere Ekko-interviewet, men instruktøren nægtede at medvirke.

- Jeg er til filmfestival i Skotland lige nu og har ikke set det interview. I morgen skal jeg holde foredrag hele dagen, så der får jeg heller ikke læst interviewet. Formentlig får jeg først tid i næste uge. Ergo har jeg ingen kommentarer, erklærer han.

Se også: Skuespiller: Malmros manipulerer og misbruger

Arlien-Søborg lægger da heller ikke fingrene imellem i Ekko:

'Meget kort tid efter ulykken skulle Malmros og jeg til Berlin. Vi skulle deltage i årets Berlinale, hvor 'Skønheden og udyret' blev vist. Malmros var sorgfuld og samtidig optaget af filmens eksponering på festivalen. En aften efter premieren på filmen sad vi på et hotelværelse, hvor vi talte om hans egen og konens sorg og tab. Det er med i filmen ('Sorg og glæde') i en anden version end det, der reelt skete,' fortæller Line Arlien-Søborg i Ekko.

Hun fortsætter:

'På hotelværelset erklærede Malmros mig sin kærlighed. Han understregede, at hans følelser for mig ikke kunne sammenlignes med den kærlighed, han følte for sin kone. Malmros kone havde fornemmet hans følelser for mig, og han fortalte, at det havde været medvirkende til hendes depression og psykose - og dermed deres lille datters død'.

Videre siger hun:

'Min verden brød sammen. Jeg var i chok. Alt faldt på plads, og samtidig faldt alt fra hinanden. Den tillid, jeg havde haft til Malmros, forsvandt med ét.'

Line Arlien-Søborg var 17 år den gang.

I en stor artikel i Ekstra Bladet fortalte Nils Malmros i forbindelse med lanceringen af 'Sorg og glæde', at der havde været en flirt den gang imellem ham og Line Arlien-Søborg. Det bestred den nu voksne Arlien-Søborg bestemt i en anden stor artikel i Ekstra Bladet, hvorefter at Malmros lavede en justering af sine udtalelser.

Se også: Nils Malmros erkender: Line flirtede ikke med mig

Arlien-Søborg har flere gange sagt, at Malmros med sin seneste film har manipuleret groft med historien, og at han har blandet fiktive og virkelige personer sammen.

Først efter filmen 'Skønheden og udyret' går det op for Alien-Søborg, at filmen ikke handler om en ældre mands forelskelse i den uskyldige unge pige - men at filmen ganske enkelt handler om Malmros' forelskelse i hende.

Når Arlien-Søborg har valgt at stå frem i Ekko skyldes det, at hun ikke vil acceptere at være draget ind som medskyldig for Malmros' hustrus sygdom og drabet på den lille pige.

Se også: Nils Malmros: Jeg vil gerne være personlig



Se også: Malmros og konen: - Vi brændte alle artiklerne af på et stort bål