50-årige Alex: Jeg bokser mig i form

Grevinden fulgte efter sine sønner og tog boksehandskerne på

Alex på vej til træning, der blandt andet omfatter yoga og boksning. (Arkivfoto: Anthon Unger).
Alex på vej til træning, der blandt andet omfatter yoga og boksning. (Arkivfoto: Anthon Unger).

Hun fylder ikke meget i landskabet. Men kom det til fysisk håndgemæng mellem landets adelige damer, ville grevinde Alexandra af Frederiksborg med stor sandsynlighed gå ud af kampen som sejrherre.

Prins Joachims ekskone, der fylder 50 år i overmorgen, slår nemlig en proper næve, efter at hun er begyndt at bokse.

Det er dog ikke et pludseligt anstrøg af aggression, der har fået det tidligere kongehus-koryfæ til at spænde boksehandskerne på.



Det er Magasinet Sundhed, der på mandag bringer et stort interview med Alex samme dag, hun fylder 50 år.
Det er Magasinet Sundhed, der på mandag bringer et stort interview med Alex samme dag, hun fylder 50 år.


Det er ønsket om at holde sig i form. Og så var sønnerne Nikolai og Felix begyndt på træningsformen og inspirerede deres mor.

- Når jeg er midt i en hård boksetræning, er det ikke der, jeg siger ’wow, hvor er det fantastisk!’. Men jeg elsker resultatet, og det er en kæmpe cadeau til mig selv, at jeg har gjort det, siger Alex til Magasinet Sundhed, der kommer på gaden på mandag og har hende på forsiden i anledning af den runde dag.

Se også: Alex har lånt 50.000 - hver måned - i ti år

I dag styrketræner hun ved siden af boksningen, ligesom hun går til yoga.

- Jeg dyrker mere motion, end da jeg var 31, for på det tidspunkt dyrkede jeg næsten ikke noget. Og det, du investerer i dig selv, gavner i det lange løb. Så jeg kan sige med både tilfredshed og stolthed, at jeg passer på mig selv, så godt jeg kan – og så må jeg tage de 50 år, som de er, siger hun til magasinet.

En ny Audi cabriolet til stalden, hvor der i forvejen er parkeret en stor Mercedes - så er grevinden standsmæssigt kørende. (Foto: Anthon Unger) Kendte Gældsplaget Alex får luksusbil

Tidligere gik hun ’kun’ i motionsrummet, indtil en diskusprolaps i 2006 sendte hende til tælling.

- Det var et wake-up call, som fortalte mig, at jeg var nødt til at passe bedre på mig selv. Jeg fik den diskusprolaps, fordi jeg dyrkede forkert motion og blev stresset af, at jeg konstant lige skulle presse den ind i min hverdag. Jeg havde ingen træner, gjorde det hele selv på motionscentret. Piskede mig selv igennem og pressede mig selv til hver gang lige at give den lidt ekstra. Det gav et utroligt stress, og jeg mener, at mange af vores sygdomme ofte har en psykisk indfaldsvinkel. Immunforsvaret dykker, og så får man fysiske symptomer, siger hun til Magasinet Sundhed.