Den danske orangutang-forkæmper, Lone Dröscher Nielsen, der har drevet et rehabiliteringscenter for de truede aber på Borneo i Indonesien siden 1999, er blevet udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Prins Henrik besøgte den nordjyske ildsjæl i 2010 og var så begejstret for projektet, at en adling blev fundet på sin plads.
Se også: Hollywood-helt rørt over dansk abe-center
-Prinsgemalen var meget interesseret, engageret og venlig, og vi opkaldte en lille orangutang efter ham, siger Lone Dröscher Nielsen.
100 nye aber om året
Hun rejste til Borneo i midten af 90'erne og åbnede i 1999 centret Nyaru Menteng, der hurtigt fik nok at lave. Årligt fik centret 100 forældreløse orangutanger ind som følge af fældning af deres regnskoven.
I 2013 fik danskere også besøg af Hollywood-stjernen Harrison Ford som led i en amerikansk tv-serie om truede dyr.
Lone Dröscher Nielsen er stadig tilknyttet Nyary Menteng-centret, men dog nu mere i rollen som konsulent. Det meste af året bor hun i Wales og arbejder på at skaffe penge til centret på Borneo.