Irina frygtede nøgenbilleder

Den danske realitystjerne kunne nemt været havnet på nettet uden en trevl på kroppen, som de amerikanske stjerner gjorde søndag

Irina Babenko lægger stadig krop til private billeder på sin kærestes telefon og computer. (Foto: Privat)
Irina Babenko lægger stadig krop til private billeder på sin kærestes telefon og computer. (Foto: Privat)

Siden yderst pikante billeder af flere af Hollywoods store stjerner søndag dukkede op på nettet, har frygten blandt de celebre sild i filmbyen bredt sig. Bliver der mon lækket flere frække fotos?

Jennifer Lawrence er bare et af ofrene i nøgenskandalen. (Foto: AP) Intl. kendte - 1. sep. 2014 - kl. 07:56 Hollywood ramt af kæmpe nøgenskandale

Præcis frygten for at private nøgenbilleder bliver offentliggjort kender den danske realitystjerne Irina Babenko alt for godt. I foråret glemte hendes kæreste sin computer i en rygsæk i et s-tog, og på maskinen lå der fotos af Irina af den helt og aldeles private slags.

Se også: Dansk realitystjerne har mistet computer med nøgenbilleder

- Jeg frygtede det værste. Jeg var sikker på, at billederne ville komme ud og at folk ville gøre grin med dem. Det var SÅ privat billeder, at det ville være frygteligt, hvis andre skulle se dem. Det er jo ikke det, de er lavet til, siger Irina Babenko, der driver bloggen Irina The Diva.

Den kendte realitydeltager valgte tilbage i maj, da computeren forsvandt, at krybe til korset og skrive helt ærligt på sin Facebook-profil, at maskinen med nøgenbillederne af hende var væk. Sammen med sin kæreste udlovede hun 3000 kroner i dusør.

- Danmark er et lille land, så jeg håbede, at der ville være et godt menneske derude. Havde det været i USA, ville jeg aldrig have gjort det. Der havde chancen for at få computeren tilbage igen nok ikke været så stor, vurderer hun.

Se også: Lykkelige Irina: Computer med nøgenbilleder fundet

Irina og hendes kæreste, dj’en Faustix med det borgerlige navn Morten Brangstrup Olsen, kunne allerede dagen billedballaden efter ånde lettet op, da tasken med computeren kom hjem – uden at været åbnet og støvsuget for de privat billeder. Men det havde været let at snuppe nøgenbilleder, erkender Irina.

- De lå bare i en almindelig mappe, så det havde været ret nemt.

- Hvad har I så lært af det?

- For det første passer han virkelig godt på sin taske nu. Men det er ret normalt for kærestepar at have den slags billeder af hinanden på telefoner eller computere, så nu har vi lagt dem i en skjult mappe, der kræver en kode at åbne. Og der findes heldigvis mange smart apps til den slags, siger Irina Babenko, der med glæde betalte de 3000 kroner til den unge mand, der fandt computeren.