Ibi slår kløerne i bryllupsforberedelserne

Nye negle og bæredygtige bordkort er klar til tv-værten Ibi Støving og fodboldspilleren Simon Makienoks bryllup lørdag den 6. september

Noget nyt, noget gammelt, noget lånt, noget blåt - og noget bæredygtigt.

Lørdag den 6. september bimler bryllupsklokkerne for tv-værten Ibi Støving og hendes 16 år yngre fodboldforlovede Simon Makienok. I øjeblikket rubber parret neglene med slutspurten af de allersidste bryllupsforberedelser.

Støving har fået lavet nudefarvede negle klar til den store dag, fremviser hun på sin Instagram-konto. Og med de nylakerede kløer klipper/klistrer hun bæredygtige bordkort, fortæller hun på parrets fælles hjemmeside crystalkidbabyshark.com. Bordkortene er lavet af teposeæsker fra mærket Pukka.

Se også: Fodboldhustru: Ibi tager søn med til Sicilien

Ibi Støving og Simon Makienok skal giftes i morgen. (Foto: Anthon Unger)
Ibi Støving og Simon Makienok skal giftes i morgen. (Foto: Anthon Unger)

Tidligere har Støving delt billeder af den babushka, hvori parrets vielsesringe ligger. Og med en kryptisk tekst indikerer hun, at hendes afdøde mor har noget med de specialdesignede ringe at gøre.

Brudeparret kommer til at dele deres kommende liv som mand og kone op mellem Danmark og Italien. De har for nylig købt en ny lejlighed på H.C. Andersens Boulevard i København og er netop hjemvendt fra Sicilien, Italien, hvor Makienok er blevet præsenteret som fodboldklubben Palermos nye angriber på en fire år lang kontakt.

Ibi mener ikke, hun ved nok om, hvor sønnen er, når det er faderen Tobias, der har ham. (Arkivfoto: Jakob Jørgensen). Kendte Ibi: Min ekskæreste terroriserer mig

Ægteskabet er Makienoks første, og Støvings andet efter et kort Las Vegas-bryllup med vennen Kevin. Derudover har hun været forlovet med Aqua-sangeren René Dif og er mor til sønnen Anakin fra forholdet med fodboldspilleren Tobias Grahn.

Se billederne af de bæredygtige bordkort her.

Se billedet af Ibi Støvings nye negle her.

Se også: Ibi tager afdød mor med i ind i ægteskabet