Dømt for sex med Yahya: Nu taler hun ud på facebook

Den sex-dømte lærerinde Louise Østergaard tager nu selv ordet med henblik på sit forhold til den unge forfatter Yahya Hassan

Louise Østergaard er begejstret for det her friske billede, som Ekstra Bladets fotograf har taget af hende.(Foto: Rene Schütze)
Louise Østergaard er begejstret for det her friske billede, som Ekstra Bladets fotograf har taget af hende.(Foto: Rene Schütze)

Samfundstjavs: Det nye sort eller lortebrunt.

Således skriver den sex-dømte lærerinde Louise Østergaard nu på sin facebook som en slags kommentar til sin dom på 100 timers samfundstjeneste og en betinget dom på fem måneder.

En dom hun fik for at have dyrket sex med digteren Yahya Hassan, da han kun var 16 år gammel på et tidspunkt. hvor Louise Østergaard fungerede som hans kontaktperson. 

Og Louise Østergaard uddyber sin ironiske kommentar således:

-Og jeg er ikke ude på at provokere nogen...nogle ting her i livet bliver man bare nødt til at have en ironisk distance til, hvis man ikke vil være et bittert og indebrændt menneske. Og det ligger heldigvis ikke til mig.

Tidligere i dag forklarede Louise Østergaard også i detaljer på sin Facebook omkring visse misforståelser i forbindelse med hendes dom og hendes forhold til Yahia.

Louise Østergaard på vej ind i sin bil.(Foto: Rene Schütze)
Louise Østergaard på vej ind i sin bil.(Foto: Rene Schütze)
 

Se også: Lærerinde: Yahya pressede mig til sex

 

Vildt og ubegribeligt forhold
- Jeg har allerede hørt nogen forvirring omkring min dom, så nu vil jeg gerne én gang for alle slå fast, hvad jeg er dømt for, og hvad dommen lyder på: Jeg har fået en betinget dom på fem måneder og derudover 100 timers samfundstjeneste. Baggrunden for den dom er, at jeg den 29. januar 2012 gik i seng med ham, jeg var kontaktperson for - og altså ikke lærer. Og ja, det foregik under pres. Men ja, alligevel blev vi kærester senere. Og synes man det lyder vildt og ubegribeligt, kan jeg varmt anbefale, at man læser romanen 'Ord'. Jeg hører jævnligt sjove historier om Yahya og mig. At folk ved, hvad der står i gamle, hemmelige korrespondancer mellem os, at vi har tatoveringer, der er 'hilsner' til hinanden, at vi for nylig er set sammen i Aarhus - Bliv endelig ved med at fortælle sådan noget. Det er nemlig den slags, myter er skabt af, skriver Louise Østergaard på sin facebookprofil.

Se også: Yahyas lærerinde for retten: Står til fire års fængsel

Louise på vej til retten.(Foto: Rene Schütze)
Louise på vej til retten.(Foto: Rene Schütze)
 

Glæder sig til samfundstjeneste
Louise Østergaard skriver endvidere, at hun vil give den max gas, når hun skal i samfundstjeneste, og hun efterlyser humanitære projekter, der kunne være interessante. Østergaard skriver også:

- Jeg vil undersøge, om jeg kan få lov til at lave pressearbejde for SIND, hvor jeg arbejder i forvejen.

Glad for Ekstra Bladet
Og så roser Louise Østergaard også Ekstra Bladet på sin Facebook:

- Man kan sige meget om Ekstra Bladet... men tilsyneladende er de de eneste, der har brugt et billede af mig fra i dag til deres artikel. Alle knipsede eller løs - men har alligevel fundet gamle, slidte billeder frem, hvor jeg ligner en sur mokke. Det passer bedre til mit 'image' åbenbart!

Vi bringer selvfølgelig her de friske billeder, som Louise Østergaard er så glad for.

Louise Østergaard glæder sig til samfundstjeneste.(Foto: Rene Schütze)
Louise Østergaard glæder sig til samfundstjeneste.(Foto: Rene Schütze)
 

 

 

1 af 4 Louise Østergaard på vej ind i sin bil.(Foto: Rene Schütze)
2 af 4 Louise på vej til retten.(Foto: Rene Schütze)
3 af 4 Louise Østergaard glæder sig til samfundstjeneste.(Foto: Rene Schütze)
4 af 4 Louise Østergaard er begejstret for det her friske billede, som Ekstra Bladets fotograf har taget af hende.(Foto: Rene Schütze)