Esben Bjerre i hårdt angreb på Noma: - Hvem fanden tror han, han er?

Radioværten Esben Bjerre er blevet uvenner med folkene på Noma efter et besøg på Michelin-restauranten

Esben Bjerre kommer næppe på Noma igen foreløbig. Foto: Jonas Olufson
Esben Bjerre kommer næppe på Noma igen foreløbig. Foto: Jonas Olufson

Det kan godt være, at restaurant Noma indtil en nylig ombygning kunne prale af at have hele to Michelin-stjerner. Og at stedet i øvrigt hele fire gange er blevet kåret som verdens bedste restaurant.

Men radio- og tv-vært Esben Bjerre var ikke begejstret over det københavnske spisested, hvor en menu koster 2250 kroner og en tilhørende vinmenu 1100.

Det fremgik med al tydelighed i Bjerres podcast 'Her går det godt', som han laver i selskab med vennen Peter Falktoft.

I fredagens udgave beskrev den 31-årige journalist, hvordan han, hans kæreste og fire venner havde booket bord for et halvt år siden, og at han glædede sig til at spise der lørdag 8. september.

Se også: Radiovært jubler over fyringer: - Sikke dog en flok latterlige tabere

Men selskabets høje forventninger bliver hurtigt gjort til skamme.

- De begynder at rydde af, før de sidste har spist op. Virkelig utjekket. Vi beder om en ny serviet. Der går en halv time, før der kommer en ny, forklarer han.

Selskabet får serveret en ret bestående af rå radisser, jordbær og asparges marineret i lime, men den falder ikke i deres smag.

- Den var så syrlig den ret, at jeg stod ud i sved. Den var så sur at få ind i munden. Han (Nomas general manager, red.) spørger, hvordan maden er. Vi siger, den ikke er os. Flere lægger skeen og siger nej tak, siger Bjerre, der understreger, at ingen råber eller skaber sig, men at de ansatte godt er klar over, at Bjerre og co. 'ikke har haft den fedeste oplevelse'.

- Det er røvirriterende at have det så vildt over sig selv. Efter hele aftenen er vi desværre lidt skuffede over forløbet, forklarer han, men understreger, at 'vi føler, at den er lukket'.

Esben Bjerre slog igennem i P3-programmet Monte Carlo sammen med vennen Peter Falktoft. Siden er makkerparret gået solo. Foto: Linda Johansen
Esben Bjerre slog igennem i P3-programmet Monte Carlo sammen med vennen Peter Falktoft. Siden er makkerparret gået solo. Foto: Linda Johansen
 

Se også: Pernille Skipper flytter i kollektiv med 'Monte Carlo'-vært

'Egoistisk, fordrukken galde'
Men det var den ifølge Bjerre langt fra, for næste dag opdager selskabet, at Nomas general manager Jamens Spreadbury har lagt et billede på sin Instagram-profil med en længere beskrivelse af nogle ubehøvlede gæster, der havde besøgt restauranten dagen før.

Spreadbury nævner ingen navne i sit opslag (som kan læses i sin helhed HER), men Esben Bjerre konkluderer altså selv i podcasten, at opslaget er møntet på ham og hans følge.

'For nyligt var der en gæst, der smed sin ske og udbrød, at maden ikke var god. Grinede og jokede om retten foran dem, tilføjer han.

James Speadbury understreger, at han er klar over, at man ikke kan stille alle tilfredse, og at folk har ret til at have personlige præferencer, når det gælder mad.

'Men helt ærligt: Folk arbejder i timevis og putter så meget passion og energi ind i alt, hvad vi gør. Lad være med at lade hånt om deres hårde arbejde i deres eget hus. Du har ret til din mening, men ikke til at være uopdragen og spy din egoistiske, fordrukne galde i vores retning uanset om du har betalt for at være her. Det, kære gæster, er ikke del af aftalen', slutter han.

Noma er fire gange blevet kåret som verdens bedste restaurant.

Læs mere om den verdenskendte danske restaurant her:

* Restaurant Noma åbnede i 2003 på Christianshavn i København.

* Navnet Noma er en sammentrækning af ordene "nordisk" og "mad".

* I 2005 fik restauranten sin første michelinstjerne. Noma har siden fået tildelt to michelinstjerner.

* I 2017 mistede Noma dog sine stjerner, da den holdte midlertidigt lukket.

* I 2010, 2011, 2012 og 2014 blev Noma kåret som verdens bedste restaurant af Restaurant Magazine.

* En menu på det nye Noma koster 2250 kroner. Vinmenu koster 1100 kroner.

* Er du studerende, kan du få en menu med dertilhørende vin- eller juicemenu for 1000 kroner. Cirka 10 procent af restaurantens pladser er hver dag reserveret til studerende. Disse fordeles ved lodtrækning.

* René Redzepi er køkkenchef på Noma, hvor han også er medejer sammen med blandt andre kokken Claus Meyer.

* Noma har igennem årene åbnet flere såkaldte pop-up-restauranter rundt omkring i verden.

* Det skete senest i november 2017, hvor Noma åbnede en midlertidig restaurant i den mexicanske kystby Tulum.

* I januar 2016 åbnede Noma en pop up-restaurant i den australske storby Sydney.

* I begyndelsen af 2015 gjorde Noma noget lignende i Japans hovedstad, Tokyo.

Kilder: World's 50 Best Restaurants, Noma, The New York Times.

Se også: Populær radiovært angrebet af rovfugl

Hvem fanden tror han, han er?
I 'Her går det godt' går Bjerre i rette med managerens beskrivelse og understreger, at de ikke har grinet af personalet.

Han forklarer endvidere, at de har skrevet en lang, sober mail, men at medejer af Noma René Redzepi afviser dem.

- De tror på deres hold, når de siger, at der er blevet smidt med skeer osv. Han forholder sig ikke til kritikken. Der er intet, vi beder om. Vi kræver ingen undskyldning eller noget. Vi fik ingen anerkendelse af, at vi havde haft en trist oplevelse. I stedet bliver vi hængt ud på Instagram. Hvem fanden tror han, han er? spørger Bjerre og tilføjer:

- Der er ingen, der tager på Noma og bruger over 30.000 for så at blive skuffede.

Ekstra Bladet har siden lørdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra Esben Bjerre. Ekstra Bladet har endvidere forsøgt at få en kommentar fra James Spredbury og René Redzepi fra Noma samt restaurantens presseansvarlige - ligeledes uden held.

Se også: Noma åbner igen - og den er blevet dyrere

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere