Vraget i 'Vild med Dans': Nu bliver han vært på nyt TV2-program

Efter at være røget ud som den første i 'Vild med dans', skal Emil Thorup være ny vært i TV2-programmet 'Nybyggerne'

Se klippet, hvor Emil Thorup lige var røget ud af 'Vild med dans'. Video: Christian Ørtoft

Efter en fiasko i TV2s 'Vild Med Dans', ser det ud til, at 35-årige Emil Thorup får succes på selvsamme kanal.

Han skal nemlig være vært på femte sæson af programmet 'Nybyggerne', hvor fire par dyster om at kreere det flotteste hjem.

Instagram skriver den skuffede tv-vært, at han 'dulmer frustrationen og chokket' med den nye værtsrolle efter fredagens dansefadæse. Han var da heller ikke synderligt begejstret for seerne af 'Vild med dans', efter de havde stemt ham hjem.

- Alle fordommene om seerne er kommet ud, sagde han dengang til Ekstra Bladet.

Han følte, at seerne stemte ham hjem, fordi de ikke kunne lide hans personlighed.

Lyset for enden af kameraet
Men nu lysner det altså, for den i forvejen meget lyse tv-personlighed, som føler, han virkelig kan bidrage med noget til 'Nybyggerne'. Et emne han også har meget større kendskab til, fordi han i mange år har arbejdet som møbeldesigner og også er chef for en tegnestue, der laver luksus-sommerhuse.

- Jeg skal have indlæg i mine sko, men det får man jo ikke gjort, fordi så skal man skifte fra den ene til den anden, forklarer Esben Dalgaard. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 16. sep. 2018 - kl. 07:06 Skuespilleren afslører skjult handikap: Derfor er 'Vild med dans' ekstra hårdt

- Jeg glæder mig ufatteligt meget til at træde ind i rollen som vært, for her føler jeg mig hjemme. Og så glæder jeg mig til at tilføre noget nyt til 'Nybyggerne', siger han til TV2.

Derfor håber den tidligere dansemus også at kunne hjælpe deltagerne godt på vej med deres boligdrømme.

Det var ifølge Emil Thorup ikke hans danseevner han røg ud på, men derimod hans personlighed. Foto: Mogens Flindt
Det var ifølge Emil Thorup ikke hans danseevner han røg ud på, men derimod hans personlighed. Foto: Mogens Flindt

- Min rolle bliver at indgyde håb og entusiasme hos parrene. Samtidig vil jeg også forsøge at være ham, der ser projektet lidt oppefra, og som derfor kan guide dem i, hvor de kan bruge færre eller flere kræfter, siger han.

I 'Nybyggerne' får fire par stillet en tom bygning til rådighed, som de skal lave færdig med begrænset tid og budget. Den store præmie er at få lov til at beholde det hus, man har designet. Denne gang er husene i Randers og har en værdi på omkring 2,6 millioner kroner.

Emil Thorups kæreste kommer ikke til at heppe på ham i det kendte danseprogram. Foto: Jonas Olufson Danske kendte - 4. sep. 2018 - kl. 08:55 Alene inden 'Vild med dans': Kæresten er rejst

Et hemmeligt program
Allerede før 'Vild med dans' startede, begyndte Emil Thorup at tease for hans medvirken i et andet 'hemmeligt' program.

- Jeg har sagt ja til at være vært på et andet endnu unavngivent TV2-program, sagde han dengang til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har forsøgt at kontakte Emil Thorup, men han har ikke haft tid grundet optagelse af 'Nybyggerne'.

Den nye sæson af 'Nybyggerne' vil blive sendt i starten af 2019.

Karina Frimodt fik sagt pænt farvel til sin afdøde moster, der blev stedt til hvile fredag. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 15. sep. 2018 - kl. 14:45 Kort inden 'Vild med dans': Dansestjerne ramt af stor sorg