Asschenfeldt tabte 164.383 kroner - om dagen

Den tidligere bogkonge er økonomisk nødlidende

Der er økonomisk uvejr over Peter Asschenfeldt. (Arkivfoto: Michael Medgyesi/All Over).
Der er økonomisk uvejr over Peter Asschenfeldt. (Arkivfoto: Michael Medgyesi/All Over).

164.383 kroner.

Så mange penge mistede Peter Asschenfeldt i 2014. Hver eneste dag året rundt.

Det svarer til, at han hver dag tabte det samme, som syv buschauffører tjener om måneden.

Det betød, at 2014 var én lang økonomisk øretæve for den tidligere bogkonge, der havde et underskud på intet mindre end 60.206.546 kroner sidste år. Året før var der et beskedent overskud på 648.000 kroner.

Den hårde medfart har medført, at egenkapitalen i hans holdingselskab er skrumpet fra knap 101 millioner til i dag kun at udgøre 40,6 millioner kroner.

Se også: Asschenfeldt i byen med champagnepigen

Konkurs blev afværget Og der er ikke meget, der tyder på, at Asschenfeldt er på vej ud af de problemer, der har plaget ham de senere år, hvor pengene er fosset ud af den engang så velpolstrede kasse.

I regnskabet skriver han igen i år, at der i 2012 blev indgivet konkursbegæring mod datterselskabet Peter Asschenfeldt A/S, hvilket betød, at en stor del af datterselskabets aktiver blev solgt til et søsterselskab med et stort tab. Derefter blev der indgået en aftale med kreditorerne, således at konkursen blev afværget.

Et andet datterselskab, Investeringsselskabet AIG A/S, har desuden det problem, at indtægterne fra udlejning af ejendomme ikke giver nok til at betale kreditselskaberne.

Se også: Asschenfeldt gav champagne til nudeart-model

Datterselskabet har heller ikke likviditet i form af egenkapital til at dække hullet. Derfor er der her indgået en aftale med kreditinstituttet om en henstandsordning, der igen er blevet forlænget. Denne gang frem til juni næste år.

En stor del af årsagen til Asschenfeldts rutsjetur er, at han købte ejendomme i England og Tyskland i såkaldte kommanditselskaber, hvor ejerne hæfter solidarisk for hinanden. Kan en deltager ikke betale, ryger hans regning over på de andre.

I regnskabet skriver Peter Asschenfeldt da også, at der er usikkerheder i de forskellige kommanditselskaber, hvilket gør det svært at spå om udviklingen i selskaberne.

Asschenfeldt er i økonomisk uvejr. (Arkivfoto: Michael Medgyesi/All Over). Kendte Asschenfeldt lever på bankens nåde

T rods det dårlige resultat blev der udbetalt lønninger for knap 1,8 millioner kroner. Om lønningerne dækker andre end Asschenfeldt selv, fremgår dog ikke. Og Asschenfeldt har ikke selv lyst til at kommentere de dårlige tal, da Ekstra Bladet kontakter den sky fi-nansmand via Facebook.

' Ellers mange tak', lyder det kortfattet.