Autograf-Flemming bisat til tonerne af ABBA

Den danmarkskendte autografjæger Flemming Christiansen blev mandag eftermiddag sendt til de evige jagtmarker til tonerne af sit yndlingsband

Flemmings storebror Tommy, mor Anni og søster Annette samlet foran Rønne Kapel efter bisættelsen. Foto: Anthon Unger
Flemmings storebror Tommy, mor Anni og søster Annette samlet foran Rønne Kapel efter bisættelsen. Foto: Anthon Unger

Flemming brugte 40 år af sit liv på ihærdigt og utrætteligt at samle autografer fra de danske kendte og verdensberømtheder, inden han døde blot 56 år gammel efter længere tids ondsindet kræftsygdom.

I dag var familie og venner samlet i Rønne Kapel på Flemmings fødeø Bornholm for at sende ham godt af sted på den sidste rejse.

Se også: Stjerner i sorg: Autograf-Flemming er død

I sin tale i det blomsterfyldte kapel talte præsten længe om Flemmings usædvanlige og altopslugende passion med at samle de kendtes kruseduller i sin voldsomt store samling, der med årene kom til at tælle flere hundrede tusinde autografer.

Flemmings kiste i det blomsterfyldte kapel. Foto: Anthon Unger
Flemmings kiste i det blomsterfyldte kapel. Foto: Anthon Unger
 

- Hans store lidenskab var at få autografer fra Gud og hver mand. Og han var dygtig, så det fik han altid. Altså måske ikke lige fra Gud, men i hvert fald fra hver mand, sagde præsten Peter Hauge Madsen, der samtidig konstaterede, at musikgruppen ABBA fyldte utrolig meget i Flemmings liv.

- Han var i dyb kontakt med Frida og Agnetha, som han både mødte og skrev breve med, så derfor får ABBA også det sidste ord, når vi til allersidst skal lytte til 'Thank You for the Music'.

Se også: Autograf-Flemmings fantastiske liv: Genkendt af Clinton

Herefter fik Flemmings storebror Tommy ordet og sendte sin lillebror af sted med en rørende tale.

- Flemming, du valgte dit eget liv og bestemte selv hver eneste dag, hvad der skulle ske. Du turde sætte dig ud over det normale med børn, hund og familie og forfulgte din passion og din hobby, og vi savner allerede dig og dine mange nye eventyr og autografer, sagde han inden ABBA og kapellets klokker satte et alt for tidligt punktum for Flemmings kulørte liv.

Solskinsøen levede op til sit navn, da Flemming mandag blev bisat fra Rønne Kapel. Foto: Anthon Unger
Solskinsøen levede op til sit navn, da Flemming mandag blev bisat fra Rønne Kapel. Foto: Anthon Unger
 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Autografernes uvisse fremtid

Flemming viser med stolthed en af sine mange fyldte autografbøger frem. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Flemming viser med stolthed en af sine mange fyldte autografbøger frem. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
 

Hvad der nu skal ske med Flemmings enorme samling af flere hundrede tusinde billeder og autografer fra berømtheder lige fra Bill Clinton til Agnetha fra ABBA, vides ikke, men familien er ikke afvisende over for, at de på et tidspunkt skal vises frem for offentligheden.

- Det er jo kun er en uge siden, Flemming gik bort, så det er endnu for tidligt at sige noget sikkert om det, siger Flemmings storebror Tommy til Ekstra Bladet og tilføjer, at han endnu ikke har besigtiget den enorme samling, der er akkumuleret gennem mere end 40 år:

- Nu skal vi først lige have set på, hvad det hele egentlig er for noget, men det er jo noget, der tydeligvis har stor interesse. Når vi har set samlingen igennem, må vi beslutte, hvad der skal ske, og om den eventuelt skal vises frem for offentligheden.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Interessen kom bag på familien

Der var blomster fra venner, bekendte og den kulørte presse i kirken. Foto: Anthon Unger
Der var blomster fra venner, bekendte og den kulørte presse i kirken. Foto: Anthon Unger
 

At Flemming var Danmarks mest ihærdige og succesfulde autografjæger, der desuden var særdeles vellidt af de kendte, er en slet skjult hemmelighed.

Alligevel er det kommet bag på familien, hvor stor bekendtskabskreds og netværk Flemming med årene fik opbygget.

- Det er kommet bag på vores mor, hvor stort det her egentlig er. Det er væltet ind med henvendelser. Det havde vi altså ikke regnet med. Det er meget overvældende, siger Flemmings bror Tommy og fortsætter:

- Ugebladene og de kendte fyldte jo meget – næsten alt i hans liv - men at så mange medier – også de svenske - har også skrevet om ham. Det havde vi alligevel ikke regnet med.

En tosse på den gode måde
Midt i alt det triste trøster Tommy og mor Anni sig med, at Flemming levede et godt liv fyldt med alt det, der gav mening for ham.

- Han var en tosse på den gode måde. Jeg drillede ham nogle gange med det - altså alle hans autografer - for det var hele hans liv. Det var det virkelig, siger Tommy og slutter:

- Det er ikke alle forundt at få lov til at bruge deres liv på lige det, de allerhelst vil. De fleste af os andre skal jo op og på job hver dag, men Flemming gjorde det, han brændte for hele sit liv - lige til det sidste.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Den allerførste autograf

Den første autograf, Flemming fik, var fra selveste ABBA-sangerinden Agnetha Fältskog tilbage i 1979, da Flemming sammen med sin onkel som ganske ung rejste fra Bornholm til København for at tage til ABBA-koncert.

Autografen og mødet med den svenske skønhed blev startskuddet til en hobby, der udviklede sig til en livslang jagt på de kendtes autografer.

Med tiden kom samlingen til at indeholde navne på nogle af verdens allerstørste musik- og filmstjerner som Bruce Springsteen, Michael Jackson og Tina Turner.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere