'Badehotel'-skuespiller ramt af sygdom: Trækker sig fra tv-serie

Anne Louise Hassing har måtte opgive en ny tv-serie, fordi hun har for mange smerter i hoften

Anne Louise Hassing har fået problemer med sin hofte, som gør at skuespilleren måtte trække sig fra en tv-serie på TV2 Charlie. Foto: Jens Dresling
Anne Louise Hassing har fået problemer med sin hofte, som gør at skuespilleren måtte trække sig fra en tv-serie på TV2 Charlie. Foto: Jens Dresling

Den kendte skuespiller fra 'Badehotellet' Anne Louise Hassing har måtte sige nej til en rolle i en helt ny tv-serie på TV2 Charlie, det skriver Billed Bladet.

Serien hedder 'Sygeplejeskolen' og Anne Louise Hassing har tidligere fortalt til bladet, at hun glædede sig til sin rolle.

Der er optagelser i denne uge, men desværre uden stjernen fra 'Badehotellet'.

- Jeg måtte desværre melde fra på grund af smerter i hoften. Jeg har slidt den ned og stod til operation, men det var jeg altså ikke lige klar til, så jeg prøver en alternativ vej, fortæller hun til Billed Bladet.

Desværre bliver den nye serie på TV2 Charlie uden Anne Louise Hassing. Foto: Linda Johansen
Desværre bliver den nye serie på TV2 Charlie uden Anne Louise Hassing. Foto: Linda Johansen
 

Klar til badehotellet
Hun har dog en humoristisk til gang til sygdommen og fortæller, at hun har spist kyllingebrusk i tre uger i pilleform, fordi hun ikke vil blende det hver dag.

Og fans af serien badehotellet skal ikke være bekymrede for, om Anne Louise Hassings karakter som fru Therese Madsen vil være at finde i næste sæson af badehotellet.

- Der er stor forbedring, så jeg er optimistisk og klar til at indspille sjette sæson af 'Badehotellet', fortæller hun til bladet.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Anne Louise Hassing, men hun havde ikke tid til at udtale sig yderligere om operationen.

Anne Louise Hassing er godt kendt på de danske tv-skærme. Hun har tidligere haft en stor rolle i 'Krøniken' og folder sig nu ud i 'Badehotellet'. Foto: Mogens Flindt
Anne Louise Hassing er godt kendt på de danske tv-skærme. Hun har tidligere haft en stor rolle i 'Krøniken' og folder sig nu ud i 'Badehotellet'. Foto: Mogens Flindt
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere