'Badehotellet'-stjerne taler om krise

Skuespiller Lars Ranthe blev ramt af modløshed, da han ramte midten af livet, og hans far døde

Grosserer Madsen (Lars Ranthe) og fru Therese Madsen (Anne Louise Hassing) fotograferet under optagelse til 'Badehotellet'. Foto: TV2
Grosserer Madsen (Lars Ranthe) og fru Therese Madsen (Anne Louise Hassing) fotograferet under optagelse til 'Badehotellet'. Foto: TV2

For to år siden oplevede 'Badehotellet'-stjernen Lars Ranthe for første gang at falde ned i et hul af modløshed.

Det skete, da hans far - som døde i januar 2019 - havde fået konstateret Alzheimers og langsomt begyndte at forsvinde.

- Jeg blev utrolig trist over min fars sygdom. Det var et langstrakt farvel, hvilket gjorde sorgprocessen svær, og jeg skulle pludselig indstille mig på selv at være det højeste træ i skoven.

Samtidig blev Lars Ranthe ramt af en følelse af, at han som snart 50-årig havde opnået det, han ville i livet.

Det er en Lars Ranthe, der ligger meget langt væk fra 'Badehotellet'-rolle man er vant til at se ham i, som man kan opleve i den hårdtpumpede actionserie 'Kriger'. Foto: Karoline Lieberkind / TV2 Kendte Vild forvandling! Sådan kom han i topform til rocker-rolle

Resten af livet
Han var blevet skuespiller, havde fået en hustru og døtrene Betty Marie og Rigmor, så hvad skulle han bruge resten af livet på?

- Jeg fik en midtlivskrise og begyndte hos en psykolog for at få perspektiveret det med at skulle sige farvel til min far og selv stå midt i livet. Gennem det arbejde begyndte jeg langsomt at se billeder af nogle højere alpebyer, der lå over skyerne med visdom, indsigt og ro.

- Nogle gange har man som ung så travlt med at opleve det hele, at man netop ikke oplever det. Så resultatet af min midtlivskrise blev, at det måske er okay at se livet lidt mere langsommeligt.

- Da vi lavede 'Sommer', sagde Jesper Langberg (skuespiller, red.) altid, at det er jul hver fjortende dag. Livet går så hurtigt som et fingerknips. Så når jeg husker det, prøver jeg at gøre sekunderne lidt langsommere.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere