'Badehotellet'-stjerneskud indrømmer: Han gjorde mig 'starstruck'

Ekstra Bladet mødte Lue Støvelbæk til snak om skuespillerfaget til pressemøde forud for den nye sæson 'Badehotellet'

Selvom han har spillet overfor Bond-skurke og er i familie med én, er det en 'Badehotellet'-kollega, der for alvor fik Lue Støvelbæk til at tabe kæben. Video: Tariq Mikkel Khan

Syvende sæson af TV2-serien om livet på Andersens Badehotel ruller nu i de danske stuer.

I seneste sæson blev Lue Støvelbæk en del af castet, da han fik rollen som Leslie Frigh - søn af karaktererne Alice og Otto Frigh, der spilles af henholdsvis Bjarne Henriksen og Anette Støvelbæk.

Dermed blev mor og søn forenet som mor og søn på skærmen. Lue Støvelbæk er søn af Anette Støvelbæk og Lars Mikkelsen. Et par velkendte ansigter i de danske tv-stuer. Et velkendt ansigt er hans onkel også. Det er nemlig Mads Mikkelsen, der regnes for at være en af landets mest succesrige skuespillere.

Men ingen af dem kan få ham til at ryste på hånden under optagelser eller gøre ham starstruck. Den titel tilfalder én fra 'Badehotellet', selvom han har spillet over for en Bond-skurk - og er i familie med en.

- Jeg har ikke fortalt ham det, men Søren Sætter-Lassen er min helt. Jeg har set så meget 'Tintin', da jeg var lille. Så da jeg havde første dag med Søren her, der blev jeg starstruck, fortæller Lue og lyser helt op.

- Jeg bliver det ellers aldrig. Jeg har levet et helt liv med en masse skuespillere omkring mig og premierer. Jeg ved ikke, hvad det var. Han var ligesom min barndomshelt, lyder det hudløst ærligt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mor og søn i serien. Mor og søn i virkeligheden. Anette og Lue Støvelbæk til pressemøde inden sidste sæson af 'Badehotellet'. Foto: Jonas Olufson
Mor og søn i serien. Mor og søn i virkeligheden. Anette og Lue Støvelbæk til pressemøde inden sidste sæson af 'Badehotellet'. Foto: Jonas Olufson
 

Flid betyder alt
I sommeren 2019 blev han færdig på Den Danske Scenekunstskole i Odense sammen med blandt andet Lucia Vinde Dirchsen, der spiller Bertha Frigh. Under uddannelsen og i sin karriere indtil nu er der især ét råd, han særligt har taget med hjemmefra.

- Jeg fik et halvt råd, da jeg snakkede med min far. Han sagde, at noget af det, han var rigtig god til, var at arbejde igennem. Det var noget, der satte sig, og som jeg har taget med mig, fortæller han.

Hvem er den største spasmager, når de optager 'Badehotellet'? Det står mellem to forskellige, men hvem napper titlen? Video/redigering: Tariq Mikkel Khan/Henrik Houlberg