Bag 'Taxa'-kulisserne: - Vi holdt våde og legendariske gigantfester

Den fik ikke for lidt, når holdet bag tv-serien 'Taxa' skulle fejre, at endnu tre-fire afsnit var i kassen, fortæller Jesper Lohmann

Jesper Lohmann havde en stor rolle i ’TAXA’, hvor han spillede ’TAXA’-Finn. Han bliver stadig genkendt fra ’TAXA’. Fornylig blev han dog råbt an med et ’hej ’TAXA’-Leif.’ Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix
Jesper Lohmann havde en stor rolle i ’TAXA’, hvor han spillede ’TAXA’-Finn. Han bliver stadig genkendt fra ’TAXA’. Fornylig blev han dog råbt an med et ’hej ’TAXA’-Leif.’ Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Ekstra Bladet kigger tilbage på de store tv-serier, der engang samlede danskerne. I denne uge bringer vi et interview med Jesper Lohmann, der spillede rollen som Finn i DR-serien 'Taxa'.

– Hvorfor tror du, at danskerne har et utrolig nært forhold til ’TAXA’?
– Det enkle svar er, at serien var rigtig god. Den var baseret på almene, menneskelige handlinger. Og så var der et forholdsvis stort persongalleri, man på skift kunne relatere sig til.

– Da mine børn så ’TAXA’ for første gang, så jeg lidt med over skulderen, og det var sjovt at se, hvordan de tog det ind. Ligesom når de har set ’Huset på Christianshavn’. Der bliver man opmærksom på, hvilken genklang det vækker i folk.

Se også: Skønt at spille sammen med min elskede

– Hvad betød rollen som Finn for dig?
– Bare det at være med betød noget. Dengang var der ikke det store udbud af serier, og vi blev nærmest danmarksberømte over natten.

– Det var voldsomt at gå på gaden, og så var du lige pludselig ’TAXA’-Finn. Men det var også fedt. Man kom jo til at spille andre roller i DR’s seriehjul, og det er også det, jeg blev kendt på. Det følger en.

Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
 

– ’TAXA’ har en bred gennemslagskraft aldersmæssigt – hvorfor tror du?
– Der er humor i serien, og det er afrundet. Menneskeligt, hjerteligt. Det er ikke så barsk og helt nede på jorden.

– Alle de historier, vi lavede, var nogle, der var taget fra virkeligheden. Enten helt planket, eller omskrevet. Persongalleriet var så folkeligt, at det dækkede det meste af, hvem vi nu er.

– Hvad kunne du bedst lide ved at spille ham?
– Hele ånden omkring indspilningen var så fin. Det var pionerarbejde for alle. Både skuespillere, forfattere, instruktører og teknikere.

– Det var nyt at lave en dansk tv-serie på den måde. Der var en fantastisk holdånd. Alle ydede deres bedste.

– Blev der drukket igennem?
– Hver gang vi havde lavet tre-fire afsnit, var der gigafester.

– I dag holder man afslutningsfest en gang om året. Vi holdt fest hver halvanden måned. Det var våde og legendariske fester.

– Er det Finn, du bliver genkendt som, hvis folk hilser på gaden?
– Den anden dag blev jeg kaldt ’TAXA’-Leif, så der er løbet noget vand gennem åen. Men ja, det er klart en rolle, der hæfter sig til mig. I de seneste ti år, hvor jeg har sunget meget med ’Four Jacks’, er det også det, jeg bliver identificeret med. Især hos den ældre generation.

Se også: Peter Mygind om 'Taxa'-rollen: - Han var virkelig dårlig til damer

– Hvad går du og laver for tiden?
– Vi har lige været på mini-tour med ’No More Jacks – mod nye tider’. Jeg skal også holde sommerferie, og så skal jeg til prøve på Folketeatret, hvor jeg skal spille Niels Bohr. Og så er jeg i gang med at lave musik til en forestilling om Otto Brandenburg, som har premiere til januar.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Tre jeg selv kan li'

1. ’Matador’

Foto: Rolf Konow/DR
Foto: Rolf Konow/DR
 

– Eminent. Det er bare så hyggeligt, at man skulle være et svin, hvis man vil underkende, hvor godt det er.

2. ’Riget’

Foto: Henrik Dithmer/DR
Foto: Henrik Dithmer/DR
 

– Det er Trier, ik’? Den er så exceptionel på alle måder. Grotesk og sjov.

3. ’Klovn’

Foto: Per Arnesen/TV2
Foto: Per Arnesen/TV2
 

– Det er jo bare sjovt. Når Anders And er en af ens store helte, så kan man ikke komme uden om Frank Hvam.

Jesper Lohmann

  • 58 år.
  • Spillede rollen som Finn Johansen i DR’s ’TAXA’.
  • Også kendt fra ’Pusher’ og ’Lykkevej’.
  • Udannet ved Odense Teater i 1989.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere