'Bagedyst'-deltager franarret formue på nettet

Luna Richardt fra 'Den store bagedyst' har fået noget nær den værst tænkelige start på sin sommerferie. Knapt 17.000 kroner er blevet stjålet fra hendes konto

Luna Richards bank har tilbudt hende at forhøje hendes kassekredit, så ikke hele hendes sommer bliver ødelagt på grund af tyveriet fra hendes konto i Spar Nord. - På den side er det flinkt af dem, men på den anden side er jeg lidt forarget. Jeg mangler jo stadig næsten 17.000 kroner, siger Luna Richardt. Foto: DR
Luna Richards bank har tilbudt hende at forhøje hendes kassekredit, så ikke hele hendes sommer bliver ødelagt på grund af tyveriet fra hendes konto i Spar Nord. - På den side er det flinkt af dem, men på den anden side er jeg lidt forarget. Jeg mangler jo stadig næsten 17.000 kroner, siger Luna Richardt. Foto: DR

- Jeg synes selv, at jeg passer på. Er opmærksom og på vagt og undersøger tingene. Derfor er det også pinligt, at jeg faldt for den slags svindel, men det viser bare, hvor dygtige de er.

Ordene kommer fra Luna Richardt, der i 2016 var med i 'Den store bagedyst'. Her var hendes fremtoning lige så sød, som de kager hun fremtryllede, mens hun sideløbende med tv-optagelserne tog sin studentereksamen.

Amatørbagerens milde sind er dog kommet på noget af en prøve. Luna Richardt har startet sin sommerferie på en virkelig træls og ærgerlig måde.

Net-svindlere har haft held til at lænse hendes konto for næsten 17.000 kroner.

- Og der altså virkelig mange penge, når man er på S.U., siger Luna Richardt, der i dag læser antropologi.

Luna Richardt er vant til at handle på nettet, og er derfor også vant til at være ekstra opmærksom, når det handler om kontooplysninger og personlige informationer. Derfor havde hun aldrig troet, at hun skulle sidde i den klemme, hun nu er havnet i.

17. juni får hun pludselig en mail fra det, hun tror er Nets. Her står på velformuleret dansk, at der er nogen, der er ved at handle på hendes konto i udlandet. Er det hende selv, skal hun forholde sig passiv. Er det ikke hende, skal hun straks stoppe transkaktionen.

Sådan så den mail ud, Luna Richardt modtog.
Sådan så den mail ud, Luna Richardt modtog.

Luna Richardt hopper ikke sådan lige på beskeden. Hun går ind på Nets hjemmeside og undersøger, hvilke fup-mails der for tiden florerer. Her finder hun ikke en, der ligner den, hun har modtaget, og derfor begynder hun svare på den mail, hun har fået. Hvis nogen handler på hendes konto i udlandet, skal det stoppes.

Få minutter efter modtager Luna Richardt en verificerings-sms fra Nets. Her er en kode, der skal godkende et køb på 1952,50 pund - knapt 17.000 kroner - fra butikken Philipp Plein. Her går det for alvor og for hende, at der er noget helt galt.


- Jeg bliver bange og ringer omgående for at få spærret mit kort. Jeg tror, at jeg har fået afværget misbruget af mit kort, siger bagedyst-deltagere, der forbliver i den tro i en uge.

Hver dag tjekker hun sin konto. Der er heldigvis ikke hævet nogle penge. Men den 25. juni mangler der pludselig 1952,50 pund fra Luna Richardts konto.

- Jeg forstår ikke, hvordan der blive trukket penge fra en konto, der er blevet spærret en uge forinden, siger Luna Richardt, der siden været i kontakt med både sin bank og Nets adskillige gange.

 

Hun har indgivet indsigelser, skrevet mails og har endda taget turen fra Aarhus, hvor hun bor, til Spar Nords hovedkontor i Aalborg for at indgive sin klage. Men banken vil ikke erstatte det tyveri, Luna Richardt har været udsat for, som ellers er kutyme i den slags sager, hvor forbrugerbeskyttelsen normalt er høj.

- De siger, at jeg har tastet den kode ind, som jeg fik på sms. Men det har jeg ikke gjort. Det var der ikke mulighed for noget sted. Det er en frygtelig situation at stå i, siger Luna Richardt, der føler sig svigtet.

- Jeg er blevet franarret næsten 17.000 kroner, og så er det som om de anklager mig, siger Luna Richardt, der har indgivet sagen for Pengeinstitutsankenævnet.

Luna Richardt er selvfølgelig mildt sagt ked af, at hun selv er faldet i fup-fælden. Ved at stå frem med sin historie håber hun, at andre undgår at havne i samme økonomiske pine, som hun selv står i.

Bagedyst-deltageren har som konsekvens af tyveriet været nødt til at sætte sit kamera til salg - et apparat hun ellers skulle bruge i forbindelse med sit studie.

 

Spar Nord: En meget speciel sag

Luna Richardt har flere gange henvendt sig til Spar Nord - både skriftligt og personligt - for at få sin bank til at hjælpe hende i kampen mod de bedragere, der har stjålet penge fra hendes konto. Men hver gang har svaret været det samme.

Banken vil ikke hjælpe Luna Richardt. Begrundelsen er, at den kode, som hun modtog fra Nets er tastet ind. Men Luna Richardt fastholder, at det IKKE er hende, der har tastet den ind.

Senest midt i denne uge blev Luna Richardts klage afvist endnu en gang:

Efter Ekstra Bladet er gået ind i sagen, vil Spar Nord ifølge pressechef Leif Simonsen nu se på sagen igen.

- Vi har besluttet at vi ser på sagen en gang til, så det vil vores juridiske afdeling gøre i næste uge, siger han til Ekstra Bladet.

Han kalder sagen meget speciel.

- Vi kan se, at koden er tastet ind. Men vi kan ikke se hvem, der har gjort det. Vi har ikke tidligere været ude for, at det ikke er kunden selv. Det er det, vi nu vil se nærmere på. Og det kan gå begge veje. Der er både argumenter både for og imod. Det er en vurderingssag, og det vil altså tage nogle dage at vurdere, siger Leif Simonsen.

 

Nets-vicedirektør: Vær på vagt

Der er al mulig grund til at være skeptisk, når du handler på nettet. For i takt med at flere og flere shopper løs hjemme fra computeren, er der også flere og flere fupmagere, der prøver at franarre os vores deres kort- og kontooplysninger. Og de er dygtige, de fupmagere,

- Det er blevet stadig sværere at gennemskue det for forbrugerne. De scams, der er nu, ligner utroligt meget noget, der er ægte. Derfor kan alle blive ramt og udsat for svindel. Udviklingen, hvor kriminelle forsøger at få fat i folks oplysninger, har virkelig taget fart de seneste år, siger Kaspar Kock Kristensen, der vicedirektør for misbrugsbekæmpelse i Nets.

- Vi er heldigvis også blevet dygtigere til opspore misbrugsmønstre og til at spore, hvilken type kort, de kriminelle går efter. Derfor vælger vi nogle gange at udskifte folks kort præventivt, siger han.

Aldrig mail fra Nets
Selvom svindlen kan være svær at gennemskue og dermed undgå, så har Kaspar Kock Kristensen alligevel nogle råd.

- Nets sender aldrig en mail ud, hvor man skal give sine oplysninger. Aldrig. Så får man sådan en, er det fup. Vi sender kun en sms-kode med verificering, når du handler på nettet, siger han og kommer med endnu et råd.

- Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du handler et sikkert sted, så lad være. Ring eventuelt til din bank og spørg, om de vurderer, at det er sikkert. Hvis du får en mail fra din bank eller Nets, og du er i det mindste i tvivl om ægtheden, så ring hellere en gang for meget end en gang for lidt, siger han.

Endelig nævner Kaspar Kock Kristensen app'en Mit digitale selvforsvar, hvor man kan hente hjælp, hvis man er i tvivl.

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen