'Bagedyst'-deltager ramt af angst: Droppede festival

Under en musikfestival dukkede Jasmin Gabays angst op til overfladen

Jasmin Gabay har det godt i dag, selvom hun fik angst i weekenden. Foto: Mogens Flindt
Jasmin Gabay har det godt i dag, selvom hun fik angst i weekenden. Foto: Mogens Flindt

Jasmin Gabay har i længere tid døjet med angst, og lørdag bankede det indre uhyre på igen.

Det skete til Musik i Lejet, hvor den tidligere deltager i både 'Den Store Bagedyst' og Melodi Grand Prix ellers bare hyggede sig med sine venner.

Her kunne hun mærke, at den var gal, og hun derfor måtte tage hjem fra den populære festival i Tisvildeleje, der løb af stablen fra 18. til 21. juli.

Det kører for Jasmin Gabay for tiden - både privat og professionelt. Foto: Jonas Olufson Danske kendte - 3. feb. 2019 - kl. 15:46 Her er han! Dansk kendis viste ny kæreste frem

'Nogle gange skal man mærke efter. Det er jeg ikke altid lige god til. Jeg har været på i mange dage nu. Både som mor, sanger og festabe. Jeg er ekstremt socialt anlagt, så jeg kan godt komme til at glemme at sætte mig ned, trække vejret, bare lige være og kalibrere,' skriver hun søndag på sin Instagram-profil.

'Det betød igår at jeg kunne mærke min angst banke på', skriver hun videre.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget ...

Mærke sin krop
Hun understreger over for Ekstra Bladet, at hun ikke fik et decideret angstanfald.

'Jeg har tidligere i mit liv oplevet at få angstanfald. Grunden vil jeg ikke ind på. Men jeg håndterede det dengang og fik hjælp. I dag lever jeg for det meste uden. En gang i mellem mærker jeg kimen til angsten. Det har jeg redskaber til at håndtere og det gjorde jeg. For mig handler det, som jeg også skrev i mit post om at huske at mærke mig selv og min krop', skriver hun i en sms.

Kort om angst

+ Hver femte dansker rammes af angst i løbet af deres liv

+ Angst er egentlig en medfødt kamp/flugt-refleks, der er vigtig for at overleve, når der er fare på færde

+ Overordnet findes der fem former for angst: Panikangst, socialfobi, generaliseret angst, agorafobi og enkelfobi

+ Angst kan mærkes i kroppen, eksempelvis kan man synes, man ikke kan få vejret, eller man falder om

+ Angsten kan også ramme tankerne

Kilde: Netdoktor

Da angsten begyndte at ulme i Tisvildeleje, var Jasmin Gabay heldigvis omgivet af gode venner, der kunne hjælpe hende. Og efter en solopgang og en dukkert er hun på toppen igen.

Se også: 'Bagedyst'-deltager afslører: Det var bare for sjov

'Jeg har det godt og er nu taget på festival hvor jeg skal spille med min kæreste og nogle gode venner,' skriver hun til Ekstra Bladet.

Så med påmindelsen om, at hun skal huske at mærke efter, er hun taget videre til Langelandsfestival, hvor hun selv skal spille jazz.

Har det også svært
Jasmin Gabay har ikke lyst til at fortælle om, hvorfor hun i første omgang begyndte at få angst, hvor længe hun har døjet med det, eller hvordan hun konkret kan mærke, at angsten er på vej.

Men hun valgte at lave opslaget på sin Instagram-profil, fordi hun mener, at de sociale medier skal være mere nuancerede.

Se også: DR-kendis afslører: Har scoret musiker

'Folk spørger mig ofte hvordan jeg kan være så glad hele tiden. Og jeg er jo et menneske med mange forskellige følelser, derfor var det vigtigt for mig at nævne når noget også var svært,' skriver hun til Ekstra Bladet.

Jasmin Gabay deltog i DR-programmet 'Den store bagedyst' i 2018, og hun stillede op i Melodi Grand Prix i år.

Fem hovedtyper af angst

Generaliseret angst: Denne type angst er ikke altid knyttet til specifikke situationer eller genstande, men præges gerne af vedvarende, stærk spænding, uro, rastløshed og bekymringer samt somatiske symptomer som kulderystelser og svimmelhed. For at få denne diagnose skal tilstanden have varet i minimum seks måneder.

Panikangst: Ved panikangst kommer angsten hurtigt og uden forvarsel - gerne sammen med fysiske reaktioner som vejrtrækningsproblemer og kvalme, hurtige hjerteslag, øget eller uregelmæssig hjertefrekvens, sved, kulderystelser, smerte i brystet, kvalme, svimmelhed, følelsesløshed, følelsen af at skulle besvime og dødsangst. Mange tror i første omgang, at det drejer sig om hjerteproblemer eller slagtilfælde.

Fobier: Fobier er irrationel og intens frygt for bestemte genstande, situationer eller aktiviteter, som man for enhver pris søger at undgå. Fobierne kan inddeles i tre kategorier:

+ Social fobi: Man er bange for at omgås andre mennesker, enten generelt, med bestemte grupper af mennesker eller i bestemte situationer. Social fobi kan indebære en overdreven rædsel for at dumme sig eller blive ydmyget.

+ Specifikke fobier: Her drejer det sig om bestemte genstande eller situationer, det kan være edderkopper, højder, eller flyveture.

+ Agorafobi: En frygt for at forlade sit hjem og begive sig ud på områder, som opfattes som usikre, særligt åbne pladser og steder med mange mennesker.

Posttraumatisk stress syndrom: Opstår som en forsinket eller langvarig reaktion på en hændelse, der oplevedes som ekstremt skræmmende eller psykisk smertefuld. Eksempler kan være katastrofer, alvorlige ulykker eller voldtægt.

Tvangslidelser: Denne form arter sig som tvangstanker og tvangshandlinger. Tvangstankerne er forbundet med angstforestillinger, mens tvangshandlingerne ofte er konsekvenser af tvangstankerne og tjener til at reducere selve angsten.

 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere