Bagedyst-Jesper er blevet far: Vi er mere end lykkelige!

Den tidligere 'Den store bagedyst'-finalist Jesper Hemmingsen er blevet far

Jesper Hemmingsen fra 'Den store bagedyst' er blevet far. Foto: DR/Carsten Mol
Jesper Hemmingsen fra 'Den store bagedyst' er blevet far. Foto: DR/Carsten Mol

Den tidligere 'Den store bagedyst'-deltager Jesper Hemmingsen er blevet far.

Det skriver han på sin Instagram-profil.

Lørdag kom parrets lille pige til verden et par uger før tid, og hun har vist allerede nu fået tildelt navnet Fine af de nybagte forældre.

- Lørdag nat ændrede mit liv sig for altid. 6 uger før beregnet kom vores lille Fine til verden. Vi er mere end lykkelige! skriver Jesper Hemmingsen og gør efterfølgende brug af diverse hashtags som: #Baby, #Mitetogalt, #Kærlighedsbarn #Verdenssejestekone.

Den tidligere finalist i det populære bageprogram på DR1 bekræfter over for Ekstra Bladet, at han er blevet far.

- Lige nu har vi fuldt fokus på hende den lille ny, skriver han i en mail.

Artiklen fortsætter under opslaget...

Se også: Lykkelige Bagedyst-Jesper: Endelig!

En kamp mod barnløshed
Tilbage i februar kunne den 31-årige 'Den store bagedyst'-deltager stolt meddele på Instagram, at hans kone, Malene, var gravid og skulle nedkomme med en lille pige til sommer.

- Jeg har glædet mig ret meget til denne opdatering! Efter 3,5 års hård kamp er det fantastisk at kunne fortælle, at JEG SKAL VÆRE FAR til en lille pige til sommer. Tak af hele mit hjerte til verdens sejeste kone, du er mit et og alt, skrev han.

Sådan så Jespers 'kagetrold' ud. Foto: Carsten Mol/DR
Sådan så Jespers 'kagetrold' ud. Foto: Carsten Mol/DR

Se også: Bagedyst-Jesper: Kæmper for at blive far

Hele landet kom til at følge med i parrets kamp mod barnløshed, da Jesper Hemmingsen på tv bagte en 'kagetrold', som han beskrev som en 'forhåbning om en fremtidskage'.

- Er det noget med en lille bebs, spurgte dommer Mette Blomsterberg, og det fik Jesper Hemmingsen til at fortælle om han og hans kones årelange forgæves kamp for at få et barn.

1 af 2 Jesper Hemmingsen fra 'Den store bagedyst' er blevet far. Foto: DR/Carsten Mol
2 af 2 Jesper Hemmingsen fra 'Den store bagedyst' er blevet far. Foto: DR/Carsten Mol

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere