Bagedyst-Rosa mindes mandens død: Ramt af stress og søvnløshed

Hele Danmarks Rosa husker tilbage på en hård periode af sit liv, hvor hun døjede med stress og sorg efter sin mands død

Rosa Kildahl fortæller om den barske tid, efter hun mistede sin mand i nyt interview. Foto: Anita Graversen
Rosa Kildahl fortæller om den barske tid, efter hun mistede sin mand i nyt interview. Foto: Anita Graversen

Sønderjyden Rosa Kildahl sprudlede af glæde, humor og hygge-farmor, da hun medvirkede i 'Den store bagedyst' sidste år.

Hun bærer imidlertid på en langt mindre glædesfyldt historie.

Se også: Så meget tjener Rosa fra 'Den store bagedyst'

I et interview med damebladet Hendes Verden fortæller den i dag 61-årige Rosa Kildahl, at hun gik ned med stress, efter hendes mand døde for 20 år siden.

I stedet for at puste ud og genfinde balancen i sit liv, satte hun tænderne i arbejdslivet og kløede på i sit job hos Post Danmark. Ved siden af drev hun mandens værksted videre, samtidig med at hun blev enlig mor til sine to børn.

Foto: Mikkel Tariq Danske kendte - 13. jan. 2018 - kl. 15:43 Bagedyst-Rosa fester igennem: Drikker shots med Ekstra Bladet

- Det var en eftervirkning. Jeg havde ikke givet mig selv lov til at bearbejde sorgen, siger hun i interviewet, hvor hun også fortæller, at hun som en konsekvens led af søvnløshed og hukommelsesproblemer.

I dag er Rosa Kildahl ovenpå igen og lever sammen med sin mand, Carsten, som hun blev gift med sidste år.

Ædt op af kræft
Ekstra Bladet har spurgt Rosa Kildahl, om hun vil medvirke i et interview, men hun har ikke svaret på henvendelsen.

Hun har dog tidligere forklaret over for Ekstra Bladet, at den pludselige omvæltning satte sine spor.

- Jeg var i en tåge. Vi var slet ikke forberedt. Han var kun syg i tre uger, så døde han. Derefter skulle jeg klare alt. Være mor, far, økonomiminister og alt muligt så mine to børn mærkede så lidt til det som muligt, sagde Rosa Kildahl.

Hun forklarer yderligere i interviewet med Hendes Verden, at hendes mands døde efter at have været på hospitalet i et fåtal af minutter.

Se også: Rosa i hopla: Med i 'Vild med dans'...?

En tidlig morgen vækkede han hende, fordi han ikke kunne trække vejret og havde stærke smerter. Rosa Kildahl ringede derfor til alarmcentralen.

Kort efter ankom de på hospitalet, men det var allerede for sent.

Foto: Anita Graversen
Foto: Anita Graversen

- Vi kom ind på sygehuset klokken 7, og klokken 7.10 var han død, siger Rosa Kildahl til Hendes Verden.

Under obduktionen viste det sig, at hendes mands krop var fyldt med endnu ikke opdagede kræftsvulster.

Se også: Bagedyst-Rosa i stor sorg efter dødsfald

Samme tirsdag, som Rosa Kildahls mand gik bort, skulle han have været til skanning, efter en røntgenfotografering for et par uger siden havde afsløret mørke skygger på den ene lunge.

Skærm

Mest læste i flash!