Bagedystvinder skal giftes: - Jeg græd rigtig meget

Liv Martine fra den store bagedyst deler nyheden på Instagram

Liv Martine siger næste sommer 'Ja' til kæresten Mads. Foto: Carsten Mol
Liv Martine siger næste sommer 'Ja' til kæresten Mads. Foto: Carsten Mol

- Jeg har holdt på en ret stor hemmelighed, sådan starter Liv Martine, som vandt bagedysten i 2015, et opslag på det sociale medie Instagram.

I opslaget deler hun med sine mange følgere, at hendes kæreste Mads har stillet hende 'spørgsmålet over dem alle'.

Hun fortæller, at det blev gjort på den smukkeste, mest elegante og personlige måde.

Liv Martine lægger heller ikke skjul på, hvad hendes svar er.

- JA JA OG JA! Næste år bliver jeg et navn rigere for vi skal sgu giftes, skriver hun.

Ville have det for sig selv
Til Ekstra Bladet fortæller Liv Martine Hansen, at hun faktisk har holdt på hemmeligheden i over en måned.

- Normalt deler jeg alting med mine følgere, men jeg kunne godt mærke, at det her, det ville jeg gerne bare have med Mads (forlovede red.) og min tætteste familie.

Ifølge Liv Martine var det et helt perfekt frieri.

- Det var bare os to, og det var lige præcis det, som jeg havde drømt om, og det havde han bare fanget. Det var på en gåtur i en skov, hvor der bare var os to.

Hun fortæller, at hun var meget rørt over forlovelsen.

- Jeg græd faktisk rigtig meget, det var meget følsomt. Man kan slet ikke forestille sig det. Det var en fantastisk oplevelse, som forhåbentlig kun sker en gang i ens liv.

Se også: 'Bagedyst'-deltager skal giftes: - Det er håbløst

Bryllupsfest med kendte gæster
Brylluppet skal stå næste år inden sommerferien, og Liv Martine er ikke i tvivl om, hvem, der skal stå for kagen.

- Det skal jeg! Nu har jeg lavet så mange bryllupskager, så det bliver rigtig spændende. Jeg har ingen ideer endnu, jeg ved bare, at jeg selv skal lave den.

Og det bliver en bryllupsfest med flere af de gamle bagedystdeltagere som gæster.

- Ja, der skal mange med! Line, Micki, Ditte og Annemette. Vi snakker alle sammen stadig rigtig meget sammen, så selvfølgelig skal de det, siger hun.

Liv Martine blev især kendt for i sin sæson at lave 'Mokaii'-kagen. Om den succes bliver gentaget til brylluppet vides endnu ikke.

Se også: 'Bagedyst'-vinder har sagt jobbet op: Satser alt på kagerne

Skærm

Mest læste i flash!