Baronessen siger stop

Caroline Fleming har valgt at sætte alt på pause, fordi hendes yngste barn har fået en diagnose med ADHD

Caroline vil fokusere på familien. Foto: Mogens Flindt
Caroline vil fokusere på familien. Foto: Mogens Flindt

Caroline Fleming har valgt at dedikere al sin tid til familien.

Derfor er det også slut med at arbejde på ubestemt tid.

Det skriver tv-baronessen på Instagram.

Her deler Caroline Fleming, at hendes yngste barn har fået en diagnose med ADHD, og at det betyder, familien er enormt påvirket, og at hun må stoppe sine projekter og arbejde.

Det drejer sig om sønnen Nicholas, som Caroline har med fodboldspilleren Nicklas Bendtner.

'At være forælder er det, jeg elsker mest ved livet. Men det er også, til tider, en af ​​de største udfordringer. Mit yngste barn har en meget svær diagnose - ADHD. Jeg vidste aldrig før rigtig noget om dette ualmindeligt vigtige emne, men lige nu lærer jeg med lynets hastighed. Det måtte jeg, da påvirkningen på vores familie på alle niveauer har været så enorm stor', lyder det indledningsvist.

Trækker stikket
Caroline Fleming skriver, at hun vælger at dele opslaget, fordi hun har modtaget mange beskeder om, at hun ikke svarer sine følgere særlig ofte på det sociale medie.

'Dette skyldes at jeg bruger det meste af min tid på min smukke lille ADHD-skat, og indtil vi finder den rigtige kombination af medicin og support, er det desværre sådan. Jeg har måttet sætte det meste af mit arbejde på hold, da dette kræver min fulde opmærksomhed, så i de næste par måneder vil jeg poppe ind og ud af min konto, og jeg sender jer kærlighed og tanker i mellemtiden', forklarer hun.

Moderen vil nu bruge tiden på at lære mere om diagnosen, så hun senere kan hjælpe andre i samme situation.

'Det er et emne som fortjener mere bevidsthed. Det rammer alle punkter af ens familie liv, men heldigvis kan kærlighed overvinde alt, og jeg er så heldig', afslutter hun opslaget.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en uddybende kommentar, men det har i skrivende stund ikke været muligt.