'Bedrag'-skuespiller takker ja til 'Vild med dans'

Skuespilleren Lucas Hansen, der er kendt fra tv-serien 'Bedrag' har sagt ja til at deltage i 'Vild med dans'

Lucas Hansen er kendt fra 'Bedrag'. Her ses han med Esben Smed. Foto: Christian Geisnæs/DR
Lucas Hansen er kendt fra 'Bedrag'. Her ses han med Esben Smed. Foto: Christian Geisnæs/DR

De fleste danskere kender ham som karakteren Bimse fra tv-serien 'Bedrag', men fremover skal skuespiller Lucas Hansen trække i danseskoene.

Den 38-årige skuespiller har nemlig sagt ja til at prøve kræfter med tango og cha-cha-cha i den nye sæson af programmet 'Vild med dans'.

Det skriver TV 2.

Skuespilleren håber på, at han med sin medvirken i danseprogrammet kan give danskerne et mere nuanceret billede af, hvem han er.

- Selv om man er så heldig at blive kendt som en karakter, man spiller, så vil man gerne videre. Bimse er jo død nu, så jeg er færdig med ham, siger Lucas Hansen til TV 2.

Lucas Hansen spillede den småkriminelle Bimse i DR-serien 'Bedrag'. Foto: Lars Reinholdt/DR
Lucas Hansen spillede den småkriminelle Bimse i DR-serien 'Bedrag'. Foto: Lars Reinholdt/DR
 

Se også: Jokeren med i 'Vild med dans': Diagnosen ændrede mit liv

'Bedrag'-stjernen glæder sig til at kridte danseskoene og lære at danse. Noget, som han ikke har meget erfaring med.

- Jeg har haft et par uger på dramaskolen, men det var ikke der, jeg fik topkarakterer, siger han.

Lucas Hansen er nu den fjerde offentliggjorte deltager i næste sæson af 'Vild med dans', der begynder til september.

Også skuespilleren Iben Hjejle, musikeren Jokeren og køkkenchef på Michelin-restauranten Kiin Kiin, Dak Wichangoen, skal dyste i de mange dansestilarter.

Se også: Kræftramt supermand i Vild med dans

TV 2 afslørede i sidste uge, at der i år vil være store ændringer i programmet. Hvilke, der er tale om, er dog ikke afsløret endnu.

Traditionelt er der 12 kendisser i programmet, der sammen med hver deres professionelle danser dyster om førstepræmien i konkurrencen, som danskerne kan følge med i live hver fredag hen over efteråret.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere