Beha-søn viser ny kæreste frem

19-årige Alfred Erichsen har fundet kærligheden i den jævnaldrende Madeleine

Alfred og Madeleine på den røde løber. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix
Alfred og Madeleine på den røde løber. Foto: Michael Stub/Ritzau Scanpix

Mikkel Beha Erichsens yngste søn, Alfred, har fået sig en kæreste.

Det fortalte han til den fremmødte presse, da premieren på Elton John-filmen 'Rocketman' for nylig fandt sted i København.

Kæresten hedder Madeleine og er ligesom Alfred 19 år gammel. Sammen stillede de sig velvilligt op og fik taget billeder.

- Vi har været kærester et halvt års tid efterhånden. Men vi har kendt hinanden i længere tid. Vi har en god, fælles veninde, der introducerede os, så vi har kendt hinanden i halvandet år, lød det fra Alfred Erichsen til HER&NU.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Alfred Erichsen. Dette har ikke været muligt.

Se også: Kongehuset sagde farvel til Kløvedal

Over for HER&NU åbner han dog lidt op for godteposen. Sammen med sin familie er han blevet folkeeje via eventyrene ombord på skibet Havana, men seerne skal ikke begynde at sætte næsen op efter at se Madeleine på skærmen.

Parret har nemlig tænkt sig at gå egne veje.

– Vi skal ud og sejle en masse. Jeg tror ikke, vi får så meget tid til at komme nordpå, hvor de andre sejler lige nu. Vi skal nok bare på vores egne ture, fortalte Alfred Erichsen.

Skærm

Mest læste i flash!