Bendtner kritiserer Philine: For udfordrende!

- Helt generelt er han ikke for glad for mine, hvis man må sige det, kussekorte kjoler, siger fodboldspillerens kæreste

Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff, der er aktuelle i Dplay-serien 'Bendtner og Philine'. Foto: Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe
Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff, der er aktuelle i Dplay-serien 'Bendtner og Philine'. Foto: Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

I det nyeste afsnit af Dplay-serien 'Bendtner & Philine' lægger Nicklas Bendtner ikke skjul på, at Philine Roepstorff til tider godt kan været lidt for udfordrende i sit valg af tøj.

- Philines tøjstil generelt er spiztenklasse. Men når det er, at vi er på ferie, eller skal hun ud, kan hun godt være lidt for udfordrende til min smag, siger Nicklas.

Under en middag på parrets ferie ser man også Nicklas hive ned i Philines shorts, mens han tilføjer:

- Gider du at hive ned i dem? Altså, hvad er det, du har gang i.

- Hvis jeg føler, det kryber for lavt op, er det en måde at markere på, at det er lidt for kort, eller det ikke lige sidder, som det skal, så det kan man godt selv være opmærksom på, siger Nicklas.

- Helt generelt er han ikke for glad for mine, hvis man på sige det, kussekorte kjoler, siger Philine.

Se også: Aktuel på DR: Her har du set ham før

Drømmer om tøjeventyr
Selvom Nicklas synes, at Philine godt kan være for udfordrende i sin påklædning, kan man i det nyeste afsnit af 'Bendtner & Philine' se, at parret drøfter fremtidsplaner om at lave en tøjkollektion sammen.

- Du er jo uomtvisteligt Danmarks bedst klædte kvinde. Det er også derfor, at jeg med ro i maven kan sige, at designmæssigt, hvis vi to kombinerer, vil kunne lave noget, der falder i rigtig manges smag, siger Nicklas Bendtner.

- Jeg tror, vi kan få noget rigtig godt op at køre. Vi er både stilet, sjove, ja alt. Jeg synes, vi har hele pakken, siger Philine.

Se også: TV2-par jubler: Skal være forældre igen

Parret er også enige om, at de på sigt, gerne vil lave tøj til familien.

- Hvis det går rigtig godt med det, kan man udvide til børn, så man kan lave en hel familie, siger Nicklas.

- Jeg vil vildt gerne. Ligesom Ralph Lauren har de der familiebilleder. Det skal være sådan nogle kampagnebilleder med hele familier, siger Philine

Du kan se episoderne i videoerne i artiklen og se 'Bendtner & Philine' på Dplay.