Beskyldt for fup: Nu forklarer hun sig

Forsidefruen Tina Lund er blevet beskyldt for fup på en af hendes Instagram-giveaways

Forsidefruen Tina Lund på den røde løber. Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix
Forsidefruen Tina Lund på den røde løber. Foto: Klaus Bo Christensen/Ritzau Scanpix

For et par uger siden lavede forsidefruen Tina Lund en giveaway på sin Instagramprofil, hvor hendes følgere kunne vinde en halskæde. Det endte med at skabe drama.

For at vinde skulle man i kommentarfeltet skrive 'Halskæde', og sammen med 2786 andre deltog Allan Nielsens datter, Nana, som er Tina Lunds bonusdatter. Og hun endte med at vinde halskæden.

Det gik ikke Tina Lunds følgere forbi, og der kom hurtigt drama omkring, at det var hendes bonusdatter, der vandt.

'Meget heldigt, at det var en i familien, der HELT TILFÆLDIGT vandt. Hvad er chancen lige for, at det skulle ske? Fup!!', skriver en af hendes følgere.

Se også: DR-par spærret inde i Spanien: - Det blev for voldsomt

'Hun må da gerne vinde'
Det er Tina Lund dog ikke enig i, da Ekstra Bladet spørger hende ind til konkurrencen.

- Jeg sagde til Louis, min søn på syv år, at han måtte finde vinderen. Så han kørte op og ned i kommentarerne og så Nana, og han spurgte, om hun kunne vinde? Så tænkte jeg: Hvorfor skulle hun ikke kunne vinde? siger Tina Lund til Ekstra Bladet og forsætter:

- Hun har jo deltaget som alle andre. Hun må da gerne vinde.

Ifølge Tina Lund deltog bonusdatteren på samme vilkår som alle andre, og derfor var hun med i konkurrencen på lige fod med de andre, mener forsidefruen på trods af, at det vel var de færreste af de øvrige 2700 deltagere, som Louis kunne genkende, når han kørte kommentarsporet igennem.

- Jeg forstår godt, at nogle synes, det virker plat, at jeg har givet det til hende. Men samtidig synes jeg også, at det er mærkeligt, at hun ikke måtte vinde den, bare fordi hun er familie. Er det forkert, at hun vandt, fordi hun er min bonusdatter? siger Tina Lund.

Overfor Ekstra Bladet forklarer Tina Lund også, at det er forskelligt, hvordan hun plejer at finde en vinder. Denne gang var det Louis, hendes søn, der fandt en vinder. Men det er det ikke hver gang.

Se også: TV2-vært: Du pisser ved siden af, Margrethe