Bestseller-milliardær fyrede ansatte - og donerede 36 millioner

Anders Holch Povslen bekræfter nu, at han under coronakrisen donerede 36 millioner kroner anonymt

Nu fortæller han, hvor meget han har doneret under krisen. Foto: Jonas Olufson
Nu fortæller han, hvor meget han har doneret under krisen. Foto: Jonas Olufson

Det var ellers ikke særlig nemt at være Anders Holch Povlsen fra Bestseller, da coronakrisen rasede på sit højeste i Danmark.

Her fik milliardæren stor kritik, efter han nægtede at betale husleje og fyrede en masse ansatte.

Nu fortæller han til Berlingske, at han under krisen donerede hele 36 millioner kroner til det danske sundhedsvæsen.

Pengene gik til antistoftest og produktion af test fra Kina.

Bestseller har oplyst, at de også stod bag en donation på 20.000 kitler og 30.000 beskyttelsesmasker.

De donerede også 3,3 millioner kroner til Læger Uden Grænser - ifølge Berlingske.

Anders Holch Povlsen har over for mediet bekræftet.

'Vi har været stolte af, at vi var i stand til at hjælpe på et kritisk tidspunkt, men at donationerne blev forsøgt holdt anonyme. Vi ønskede lige fra starten ikke, at vores bistand skulle ses som PR eller promovering af vores virksomhed i en situation, hvor mange var ramt af ulykke. Indsatsen kommer fra dygtige kollegaer fra mange dele af vores organisationer, som har budt ind på at løse et problem, der vedrørte os alle, i forsøget på at bidrage til en hurtigere genåbning af landet', lyder det i et skriftligt svar.

I fredags kom det ellers frem, at Bestseller var gået i betalingsstandsning i Canada.

Anmodningen om konkursbeskyttelse blev angiveligt indgivet i tirsdags. Konkursbeskyttelse betyder, at virksomheden kan undgå at betale deres kreditorer, mens de arbejder på en overlevelsesplan. Denne plan skal dog godkendes af myndighederne.

Konkursbeskyttelse er sidste skridt inden en egentlig konkurs.

Se også: Bestseller går i betalingsstandsning i Canada