Bettina: Penis-pumpe til popstjernen

Helsingør-pigen deltager i britisk reality-show med kæresten, engelske Lee Graham, også kendt som popsangeren Leapy Lee

Lee synger en serenade for Bettina. (Privatfoto)
Lee synger en serenade for Bettina. (Privatfoto)

50-årige Bettina Pedersen fra Helsingør er ved at forberede sig på en ny tilværelse - på Mallorca.

Her flytter hun om et nogle uger - når hun har fået sit kørekort - ned til sin kæreste, som hun har kendt i et par år.

Og det er ikke bare en 'Dario-hvem-som-helst', Bettina er faldet for.

Han har navnet Lee Graham og var i specielt kendt som sangeren Leapy Lee, der i 1968 havde et kæmpe-hit med sangen 'Little Arrows', der lå på den britiske hitliste i 32 uger - kun overgået af Beatles 'Hey Jude' det år.

Lee Graham som Leapy Lee med sit store hit. (PR Foto)
Lee Graham som Leapy Lee med sit store hit. (PR Foto)
 

Genopfrisk 'Little Arrows' her

Lee Graham er i dag 75 år og har i 30 år boet på Mallorca, hvor han stadig går ud og optræder med sine sange fra dengang - og det var i den forbindelse, Bettina Pedersen mødte ham i sommeren 2013.

Brændt af første gang
- Jeg var på ferie på Mallorca i juni måned forrige år. Da mødte jeg ham første gang, men på det tidspunkt skete der ikke noget. Han brændte mig faktisk af. Han kom ikke til at vores aftale.

Se Bettina og Lee optræde her

- 19. september var jeg dernede igen, og da mødte jeg ham anden gang. Jeg spurgte ham, hvorfor han havde brændt mig af. 'Det var, fordi jeg troede, du var som én af alle de andre'. En slags groupie, og det gad han ikke. Men siden har vi faktisk været sammen.

Lee og Bettina på Mallorca. (Privatfoto)
Lee og Bettina på Mallorca. (Privatfoto)

Med i britisk reality-show
Parret har ingenlunde noget imod at flashe deres kærlighed i offentligheden, og de deltager for tiden - og for anden gang - i et britisk reality-show på Channel 5, 'Old Persons Are Behaving Badly', der går ud på at vise, at der stadig er krudt i gamle gutter og friske damer.

Se Lee få sin penis-pumpe her

Og Lee og Bettina lever stærkt op til beskrivelsen om et aktivt ældre-liv - ikke mindst i sengen, hvor der foregår kinky sex-lege.

- Jeg holder ham da beskæftiget, siger Bettina, der i seneste udgave af showet præsenterer Lee Graham for en penis-pumpe, som hun havde købt i en sex-butik.

- Lee satte den på næsen og begyndte at pumpe. Han skulle jo spille lidt dum At han ikke vidste, hvad den skulle bruges til. 'Hvad laver du? Du skal have tissemanden ned i den', belærede jeg ham.

Det går vildt for sig hos det forelskede par. (Fra reality-showet)
Det går vildt for sig hos det forelskede par. (Fra reality-showet)

Bettina chokerer af og til kæresten. (Fra reality-showet)
Bettina chokerer af og til kæresten. (Fra reality-showet)
 

- Har han behov for en pumpe?

- Bestemt nej. Jeg købte den bare for sjov. TV-selskabet ville have mig til at købe alle mulige ting i den sex-shop. Men det ville jeg ikke. Lee har altså teenage-børn boende hjemme. I forvejen var også hans voksne børn i Irland forargede over, at jeg i det første program havde sagt, at jeg havde købt en dildo i København - 'både til foran og bagi'.

Beholder lejligheden
Lee Graham er stadig ude og optræde seks gange om ugen - det halve af året på Tenerife, det andet halve på Malllorca, hvor han bor fast i et rækkehus i Santa Ponta.

- Jeg savner ham, og han savner mig. (Privatfoto).
- Jeg savner ham, og han savner mig. (Privatfoto).

De kan ikke holde finrgrene fra hinanden. (Privatfoto))
De kan ikke holde finrgrene fra hinanden. (Privatfoto))
 

- Er han millionær?

- Nej, han ejer knapt saltet til et æg. Men han har været millionær et par gange. Jeg ved ikke lige, hvad der er sket, men han er blevet skilt to gange, og det kan jo hurtigt koste penge.

Bettina Pedersen har ingen børn - kun en 'bloody' kat, som Lee kalder den - og hun er på invalidepension, så der er for så vidt intet herhjemme, der står i vejen for et nyt liv på Mallorca. Hun beholder dog lejligheden i Helsingør.

- Som nødstilfælde, hvis der sker noget. Han har jo alderen. Hvis der sker noget med ham om et år, og jeg vil hjem igen. Så skal jeg til at at begynde forfra, og det har jeg ikke lyst til.

- Men du er frisk på at starte på en frisk?

- Ja, for jeg savner ham jo hele tiden. Og han savner også mig.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere