- Prøv at høre her! Jeg er så glad!
Ordene kommer fra Susanne Bier og er ment dybt inde i hjerte.
Hun er pavestolt, da Ekstra Bladet fanger hende på telefonen i Hollywood, hvor efterfesten efter årets Golden Globe-uddeling er i fuld gang.
- Det kunne simpelthen ikke være bedre. Vi fik tre ud af fire priser, vi var nomineret til. Jeg kunne simpelthen ikke være mere glad, siger Susanne Bier.
Trods Golden Globe-hattrick: Prisen glippede for Bier
Mens hun altså selv må gå til fest uden en statuette i hånden, så fik tre af skuespillerne fra 'The Night Manager' en pris.
Først vandt den britiske skuespiller Hugh Laurie en Golden Globe for sin birollepræstation i tv-serien.
Derefter vandt Olivia Colman prisen for bedste kvindelige birolle i samme serie. Skuespiller Tom Hiddleston understregede til sidst triumfen, da han vandt prisen for sin hovedrollepræstation i 'Natportieren', som serien hedder på dansk. Og det skal fejres.
- Hvem drømmer du om at møde i baren til en cocktail nu her?
- Jeg håber, at jeg skal mødes med Nikolaj Coster-Waldau og Ulrich Thomsen. De er også her i Hollywood.
- Ok...hvad med nogle af de helt store amerikanske stjerner. Ryan Gosling og Ryan Reynolds og sådan nogle hug?
- Ja ja...de er her alle sammen, siger hun helt cool.
- Men jeg håber nu at møde Nikolaj og Ulrich, siger Susanne Bier, inden festen bliver for højlydt og hun må afbryde samtalen.
Se også: Kan hun gøre det igen? Susanne Bier nomineret til prestigefyldt pris
Susanne Biers 'The Night Manager' var nomineret i kategorien bedste miniserie, men blev slået af 'The People vs. OJ. Simpson: American Crime Story'.