Bille efter skyderi: Det har ødelagt meget

Nicki Bille kan hverken binde snørebånd eller skrive, efter han sidste år blev skudt i armen

Nicki Bille viser armen fuld af hagl frem. Video: Rasmus Flindt

Nicki Bille er invalideret, efter han i slutningen af sidste år i armen blev ramt af et skud fra et oversavet jagtgevær.

Ved lørdagens Vi Elsker 90’erne i Rødovre berettede han om sin ændrede hverdag - en ny virkelighed, der har ramt ham med samme slagkraft som skuddet.

Den 31-årige tidligere fodboldspiller har taget et kvantespring i den forkerte retning og kan ikke længere skrive med hånden eller binde sine egne snørebånd.

Liv ødelagt
Han fortæller, at han føler sig som et barn igen.

- Alt, jeg foretager mig, minder mig om det. Det er pisse irriterende.

Nikita Klæstrup kommer ud af retten med Nicki Bille. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Dansk fodbold - 15. maj. 2019 - kl. 20:38 Nicki Bille skal være med i tv-program

- Det har ødelagt meget af mit liv. Det må jeg indrømme, men jeg er positiv og glad, og jeg ser fremad.

- Jeg har altid været en fighter, fastslår Nicki Bille.

Foto: Per Lange
Foto: Per Lange

Bille er også bramfri.

For et par uger siden delte han på Instagram et skrækindjagende foto, der viste armen i timerne, efter haglene rev den op.

Nicki Bille har i dag et stort plaster over sin underarm, der kort før nytår var tæt på at blive skudt helt af. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Dansk fodbold - 26. apr. 2019 - kl. 18:01 Nicki Bille deler billede af sønderskudt arm

I dag blotter han sin arm på ny.

- Der går et ar herfra og hertil, siger han og peger på den lange ’svejsning’, kroppen selv har foretaget med lægernes hjælp.

- Prøv at mærke her, der sidder stadig hagl heromme. Der sidder stadig omkring 50 hagl heromme, tilføjer han.

Kommer selv ud
Han fortæller, at lægerne ikke turde fjerne de resterende hagl i frygt for at rive hul på en vital blodåre.

- Hvis det var bly, skulle de have været ude, men det her er stålhagl, så de kommer selv ud, siger Nicky Bille.

- Var det tortur? spørger en af pressens udsendte.

Se også: Bille efter dom: - Jeg er fucking stærk mentalt

- Det var ikke tortur. Jeg skal ikke tale om det, fordi sagen skal for retten, men heldigvis har ingen været efter mig.

- Det har været et uheld, siger Nicki Bille.

Nicki Bille blev i april idømt en fængselsstraf for blandt andet at slå en dørmand ned, true en mand med en luftpistol, og for at have haft kokain på sig.

Han ankede dog to af de fem forhold, han blev dømt for.

Skærm

Mest læste i flash!