Billes afsked med sin søster: Hun havde en hård opvækst

Cirkus-dronningen Lotte Arli blev bisat af familie, venner og cirkusfolk

Lotte var som en mor for min søster Ditte og mig, da vi var små, fortalte Bille August. Foto: Philip Davali
Lotte var som en mor for min søster Ditte og mig, da vi var små, fortalte Bille August. Foto: Philip Davali

De kom fra nær og fjern for at sende den farverige Cirkus Arli-dronning afsted. Gøglere og kunstnere. Den tætte familie og de mange nære venner. I front sønnen Martin Arli, hans kone Bettina og deres søn og svigerdatter Alexander og Tara. Men også Lotte Arlis søskende, broren Bille August og søsteren Ditte. 

Martin Arli med fru Bettina og sønnen Alexander tog en svær afsked med deres højt elskede cirkus-dronning, mor og bedstemor, Lotte Arli. Foto: Philip Davali
Martin Arli med fru Bettina og sønnen Alexander tog en svær afsked med deres højt elskede cirkus-dronning, mor og bedstemor, Lotte Arli. Foto: Philip Davali
 
Lotte Arli boede i 56 år i Københavns Nordvestkvarter lige overfor Grøndalskirken, hvorfra hun tirsdag blev bisat med fuld cirkushonnør.

– Min søster Lotte havde en hårdt opvækst. Ditte og jeg var små, mens hun boede hjemme, men langt senere har hun fortalt om alt det, vores far udsatte hende for. Han kunne være virkelig psykopatisk i sin adfærd. F.eks. fortalte hun, at han en gang hældte hende over med koldt vand og smed hende ud i sneen, fortæller en trist Bille August.

Bille August og søsteren Ditte var begge meget påvirkede af deres søsters død og begravelse. Foto: Philip Davali
Bille August og søsteren Ditte var begge meget påvirkede af deres søsters død og begravelse. Foto: Philip Davali
 
Smidt ud hjemmefra
– Lotte var 11 år ældre end mig, og da vores mor var meget syg i en årrække, var det Lotte, der tog sig af Ditte og mig, da vi var små. Vi elskede hende. Hun var som en mor for os. Men min far var en Dr. Jekyll og Mr. Hyde, og han brød sig virkelig ikke om Lotte, for hun var et barn, vores mor havde bragt med ind i ægteskabet. Så en dag, da vores mor igen lå på hospitalet, blev Lotte pludselig smidt ud hjemmefra. Hun var 17 år den gang, og Ditte, som er et år yngre end mig, og jeg var dybt ulykkelige, fortæller Bille.

Lotte, som oprindelig hed Engelbrecht , mødte sit livs kærlighed, Søren Arli i 1956. Foto: Bo Amstrup
Lotte, som oprindelig hed Engelbrecht , mødte sit livs kærlighed, Søren Arli i 1956. Foto: Bo Amstrup
 
Faren nedlagde herefter forbud imod, at Lottes navn måtte nævnes i hjemmet. Hun blev gjort til tabu – til én der ikke eksisterede, og de to små søskende måtte ikke opsøge hende – eller omvendt for den sags skyld.

Først som voksne fik vi kontakt igen, fortæller Bille August. Foto: Philip Davali
Først som voksne fik vi kontakt igen, fortæller Bille August. Foto: Philip Davali
 
– Først da jeg blev voksen, kunne jeg komme over den indre barriere, og så opsøgte jeg hende igen. Siden har vi holdt kontakten ved lige, selvom vores verdner har være meget forskellige, og mine børn har altid elsket at komme i cirkus, fortæller han.

Koldt telt i Norge
Kort efter at Lotte var blevet smidt ud, mødte hun på Bakken en ung gøgler – en malersvend, som hed Søren Arli. De slog pjalterne sammen, og som sønnen Martin siger:

Lotte Arli blev 81 år og var en både sjov og skrap dame. Og hun var elsket af alle. Foto: Rud Kofoed
Lotte Arli blev 81 år og var en både sjov og skrap dame. Og hun var elsket af alle. Foto: Rud Kofoed
 
– De optrådte først som jonglør-duo, og på et af deres tidlige engagementer gik turen til Norge, hvor de blev indkvarteret i et spejdertelt. Men der kan være koldt i Norge, og de skulle holde varmen. Det resulterede i mig.

Lotte og hendes mand Søren, som døde i 2011, har tidligere til Ekstra Bladet fortalt, hvordan parret for at opfylde drømmen om eget cirkus, selv syede deres første cirkustelt.

– Der er virkelig ikke meget plads i en to-og-et-halvt- værelses, når ens far sidder i stuen og syr et cirkustelt, erindrede Martin ved morens kiste i kirken.

Sendt af sted med klapsalver

Kisten blev båret af sønnen Martin Arli, barnebarnet Alexander, Bettina Arli, Susanne Breuning, Per Dahl og Benny Berdino. Foto: Philip Davali
Kisten blev båret af sønnen Martin Arli, barnebarnet Alexander, Bettina Arli, Susanne Breuning, Per Dahl og Benny Berdino. Foto: Philip Davali
 
Det blev dog som tankelæseren Madame Zarina, at Lotte Arli slog sine folder i mange år, mens husbond gav den som hvid klovn, og sønnen lod i kirken forstå, at den rolle slap hun sjældent, for hun sagde, hvad hun tænkte og følte.

– Filtre var ikke min mors spidskompetense.

Klapsalverne rungede over kirkepladsen, da Lotte Arli blev kørt af sted. Foto: Philip Davali
Klapsalverne rungede over kirkepladsen, da Lotte Arli blev kørt af sted. Foto: Philip Davali

Den smukke afsked med Lotte Arli blev understreget af musik ved violinisten Kim Sjøgren og kapelmester Henrik Krogsgaard samt smuk sang ved sopranen Philippa Cold.

Inden kisten blev båret ud af kirken istemte alle gøglersangen, og det ville have frydet Lotte – nøjagtigt som de bragende klapsalver, da hun drog af sted.

Revydirektør i Rottefælden i Svendborg  kendte Lotte Arli i en menneskealder. Foto: Philip Davali
Revydirektør i Rottefælden i Svendborg kendte Lotte Arli i en menneskealder. Foto: Philip Davali
 
Frisør Tage Frandsen og hans mand Karsten Jensen har i mange år været tætte med familien Arli. Foto: Philip Davali
Frisør Tage Frandsen og hans mand Karsten Jensen har i mange år været tætte med familien Arli. Foto: Philip Davali

Tidl. EU-palamentariker Jens-Peter Bonde kom for at vise Lotte Arli den sidste respekt. Foto: Philip Davali
Tidl. EU-palamentariker Jens-Peter Bonde kom for at vise Lotte Arli den sidste respekt. Foto: Philip Davali

Arena-emeritussen Benny Berdino og fru Hanne kendte Lotte og Søren Arli i mindst 50 år. Foto: Philip Davali
Arena-emeritussen Benny Berdino og fru Hanne kendte Lotte og Søren Arli i mindst 50 år. Foto: Philip Davali

Hardy Dræby mødte op for at sende Lotte Arli godt af sted. Foto: Philip Davali
Hardy Dræby mødte op for at sende Lotte Arli godt af sted. Foto: Philip Davali
 
Cirkusdirektør i Arena Jackie Berdino og fru Laura har kendt Arli'erne hele deres liv. Foto: Philip Davali
Cirkusdirektør i Arena Jackie Berdino og fru Laura har kendt Arli'erne hele deres liv. Foto: Philip Davali

Krone Cirkus var også repræsenteret ved direktør-parret Irene Theirry og Jan Allan Hansen. – Min far grundlagde Krone Cirkus i 1936, og vi lærte Søren og Lotte at kende i 60’erne, fortæller Irene Theirry: Foto: Philip Davali

Skuespiller Per Dahl passede Lotte Arli til det sidste med resten af familien gjorde cirkussæsonen færdig. Foto: Philip Davali
Skuespiller Per Dahl passede Lotte Arli til det sidste med resten af familien gjorde cirkussæsonen færdig. Foto: Philip Davali