Bircow i Ørkenens Sønner: Her er mit logenavn

Komikeren, som er vikar for sygemeldte Asger Reher, har selv fundet på sit ’ørken-navn’

Anders Bircow med vennerne fra Linie 3. Nu skal han være vikar hos ørkensønnerne. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Anders Bircow med vennerne fra Linie 3. Nu skal han være vikar hos ørkensønnerne. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Ørkenens Sønner får et nyt medlem, når Anders Bircow onsdag træder til som vikar.

Det faste medlem Asger Reher har lagt sig med lungebetændelse, så komikergruppen har hentet hjælp udefra.   

 Den har de fået i skikkelse af Linie 3-komikeren, som glæder sig til at stå på scenen med de garvede logebrødre.

- Søren Pilmark spurgte, om jeg var frisk til at overtage, og om jeg kunne nå at indstudere teksterne, fortæller Anders Bircow, som ikke tøvede med at sige ja.

Se også: Linie 3-stjerne skal være en af 'Ørkenens Sønner'

- Måtte du spørge de to andre (Thomas Eje og Preben Kristensen) i Linie 3 om lov?

- Nej.  Man prøver jo at redde nogle kolleger i nød, det er ligesom en teaterforestilling, hvis skuespillerne bliver syge, siger han og tilføjer, at han altid har haft ’et fantastisk godt kammeratskab’ med kollegerne i Ørkenens Sønner.

De fire komikere er blandt andet kendte for det entusiastiske kampråb 'fisse fisse fez fez!'.

Der er stor forskel på trioens økonomiske formåen. (Arkivfoto: Joachim Adrian/Polfoto). Kendte Linie 3: Så meget ejer de i dag

- Ørkenens Sønner er noget mere sjofle end Linie 3. Hvordan bliver det for dig at skulle spille det?

- Det er saftfuldt sjofelt. Og skønt at få lov til at prøve, siger Bircow, som har brugt vinterferien på at terpe replikker fra ørkensønnernes show.

- Det er skideskægt. En af de store udfordringer bliver, om jeg kan holde masken.

Kendte Gyldne mursten: Så meget har de kendte tjent

Den 64-årige komiker har som det sig hør og bør fået et logenavn. For eksempel hedder Niels Olsen Khamel Ull-Zuut (kameluldsut), mens Henrik Kofoeds alias er Yassirfir Dosirfem ('Jeg siger fire, du siger fem').

- Mit navn bliver Abdullah Me'Deller (Abdullah med deller, red.), siger Anders Bircow, som selv har fundet på logenavnet.

- Jeg sendte en liste med forskellige forslag til navne (til Ørkenens Sønner, red.). Blandt andet Mo'hammad Kom'ud Olej'. Men de valgte Abdullah Me'Deller, fortæller komikeren, som skal være vikar til den 5. marts.

Ørkenens Sønner får et midlertidigt nyt medlem i Anders Bircow. (Foto: PR)
Ørkenens Sønner får et midlertidigt nyt medlem i Anders Bircow. (Foto: PR)

Se også: Charlotte Bircow valgt som folketingskandidat for Liberal Alliance

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere