Birgitte Hjort Sørensen fra Hollywood til dansk forlystelsespark

Den succesfulde skuespiller har for en periode besluttet at lægge Hollywood på hylden

Se også: Ærlige Birgitte Hjort: Mit kort blev spærret og jeg var alene i New York

Hun har sat sit aftryk på serier som 'Borgen', 'Game of Thrones' og 'Vinyl', og sidste år gjorde Birgitte Hjort Sørensen sin debut på anerkendte Broadway i New York.

I løbet af de seneste år har hun markeret sig som en talentfuld skuespiller i både Danmark og udlandet, men nu retter Birgitte Hjort Sørensen igen sit fokus mod Danmark.

Det sker, når hun i forbindelse med Tivolis 175-års jubilæum debuterer på scenen i den gamle forlystelsespark.

Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig helt vildt meget til at stå de på skrå brædder i Danmark igen. Uden at røbe for meget, så skal jeg både synge, danse og arbejde sammen med kunstnere, jeg har den dybeste respekt for, siger Birgitte Hjort Sørensen i pressemeddelelsen.

Lægger Hollywood på hylden
Hvilken forestilling Birgitte Hjort Sørensen skal deltage i, er en hemmelighed frem til den 15. august. Senest har hun markeret sig i film og serier som '3 Ting' og 'Sommeren '92'.

Tilbage i maj fortalte hun til Ritzau Fokus, at hun for en stund havde besluttet at lægge Hollywood på hylden.

- Jeg har nået et mætningspunkt af at rejse. Jeg har gjort det rigtig meget, og det er vildt fantastisk og sjovt, men det er også enormt rodløst. Man hører aldrig rigtig til et sted, og det var jeg træt af, sagde Birgitte Hjort Sørensen dengang.

Særligt glæder hun sig til at optræde i Tivoli, som vækker mange gode barndomsminder hos hende.

- Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med arbejdet og optræde på dette eventyrlige sted, siger Birgitte Hjort Sørensen desuden i pressemeddelelsen.

Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen