Blachman afslører: Klar til at tage over efter Uffe Elbæk

'X Factors' Thomas Blachman stemte Alternativet ved sidste valg, siger han under gæsteoptræden hos partiet

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

- Der er brug for folk, der kan kultivere vanviddet og gøre det praktisk anvendeligt.

Sådan lyder det fra 'X-Factor' værten Thomas Blachman, som lørdag deltager som gæst på Alternativets landsmøde.

I en samtale med partileder Uffe Elbæk på hovedscenen springer Blachman ud som alternativist:

- Jeg stemte på Alternativet ved sidste valg, siger Thomas Blachman til jubel fra salen.

'X Factor' værten fastslår, at hans interesse for partiet skyldes behovet for store visioner for Danmark.

Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix

Selv pakker han ikke ambitionerne ind, men erklærer sig med et smil som kandidat til at tage over, når Uffe Elbæk efter eget udsagn stopper som partileder i næste valgperiode.

- Men jeg skal måske starte med at melde mig ind i partiet, lyder det ironisk fra Thomas Blachman.

Tv-værten virker dog ikke umiddelbart opsat på at få fast arbejde på Christiansborg:

- Det går simpelthen for langsomt. Vi hører en hel masse om skattelettelser og frokostpauser. Jeg dør af utålmodighed. Jeg er alt for liderligt et menneske til den slags understimulering.

- Der er bedre samfund ude i horisonten. Få nu nogle idéer og vær visioner, lyder opfordringen fra Thomas Blachman til de 179 medlemmer af Folketinget.

Fortsætter med 'X Factor'
Tidligere i april kom det frem, at Thomas Blachman skal med over på TV2 sammen med 'X Factor', der for nu er blevet sendt for sidste gang på DR.

Da nyheden kom frem, understregede Thomas Blachman, at han naturligt var glad for at beholde sin talestol, så han fortsat kan prædike folkeoplysning, børneopdragelse, musiksmag og alt muligt andet mellem himmel og jord i den bedste sendetid.

Thomas Blachman tager sig godt betalt for at optræde i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt Film, tv & radio - 12. apr. 2018 - kl. 06:00 Blachman får millioner på TV2: Jeg gør det ikke for pengenes skyld

- Det er for mig et spørgsmål om at fortsætte en kamp for det, jeg tror på. I sin essens handler det om at skabe en større optimisme og frisættelse i vores lille land. I ’X Factor’ er det lykkedes mig at skabe mit eget format for det, midt i programmets format. Det er jo noget af det smukke ved programmet: Man kan bringe sig selv med ind i det og berige og forme det, siger Thomas Blachman.

Det er ikke første gang, at Blachman udtaler sig om politik. Hør ham tale om folkeskolen og nedskæringer i DR herunder:

Skærm

Mest læste i flash!