Blachman inden 'X Factor': Jeg skylder ikke nogen en skid

DR lader sig diktere for meget af politikerne, mener ’X Factor’-dommeren, som savner, at der bliver sagt fra

Se video fra pressemødet herover.

Mand jer op og sig fra. Så klart er budskabet fra Thomas Blachman, inden den sidste sæson af ’X Factor’.

Trods imponerende seertal drejer programmet nøglen om efter 11 sæsoner, når finalen er løbet over skærmen til foråret.

Se også: Dansk hitproducer afslører: Så vanvittigt var frieri til modelkæreste

Det betyder et farvel til en million seere fredag aften og et farvel til Thomas Blachman. Skylden skal placeres på Christiansborg og hos manglende slagkraft i Danmarks Radio, mener den karismatiske dommer.

- Jeg har troet, det var sidste gang efter samtlige sæsoner. Jeg troede jo ikke nødvendigvis, at de ville ringe igen, men nu bliver jeg så smidt ud. Dansk Folkeparti er ved at overtage Danmarks Radio, siger Thomas Blachman.

DR mangler arrogance
Dansk Folkeparti har annonceret, at man vil skære markant i Danmarks Radios bevilling ved at afskaffe licensen og overføre betalingen for mediegiganten til finansloven. Samtidig har partiet offentligt langet ud efter netop ’X Factor’, og det pisser Blachman af.

- Armslængeprincippet findes ikke mere, og der er en super mangel på arrogance i Danmarks Radio. Der sidder nogle ufatteligt kreative mennesker, men de evner ikke at sige, at politikerne skal holde sig fra det, vi foretager os. Der er ingen tvivl om, at det er en del af den sandhed, der foregår lige nu, siger Thomas Blachman.

Den nye sæson af 'X Factor' rammer skærmen 1. januar. Sanne Salomonsen er nyt medlem af dommertrioen og erstatter Mette Lindberg. Foto: Philip Davali/Polfoto
Den nye sæson af 'X Factor' rammer skærmen 1. januar. Sanne Salomonsen er nyt medlem af dommertrioen og erstatter Mette Lindberg. Foto: Philip Davali/Polfoto

Han frygter, at det hele bliver for forsigtigt. For pænt. For kedeligt.

- Mange af de ting, jeg har lavet på Danmarks Radio, for eksempel det program, hvor jeg sad i en sofa med en anden mand og en nøgen dame, dem havde jeg sgu ikke fået lov at lave i dag. Der er en helt anden forsigtighed og bare på fem år er vi ved at stivne. Bornertheden har taget over, man har ondt i røven og alle former for kunstnerisk frihed er ved at forsvinde ud af statskassen, siger Thomas Blachman.

Mia Kjær Sørensen, da hun deltog i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 16. dec. 2017 - kl. 08:48 Husker du 'X Factor'-Mia? Det laver hun i dag

Bliver røvkedeligt
Han skal nok klare sig, understreger han. Det samme skal Danmarks Radio, men han frygter for fremtidens tv.

- Det bliver røvkedeligt, og man kommer til at mangle selvtilliden. Når en statsfinansieret mastodont som Danmarks Radio mister selvtilliden, så mister seerne selvtilliden, for så får de kun alt muligt lort, som de ligeså godt kan se på alle mulige andre kanaler, siger Thomas Blachman.

Se også: Saszeline smider tøjet

Han gider dog ikke rende frustreret rundt i Københavns gader og bande og svovle over en udvikling, han mener er forkert.

- Nej, jeg siger okay, jeg var med til at revitalisere noget i starten, hvor vi gik fra røvballefjernsyn fredag aften til noget, der var lidt mere vanvittigt. Det har jeg det godt med, og jeg er dybt taknemmelig. Jeg har bidraget med at presse essensen ud af licensen. Jeg skylder ikke nogen en skid, slutter han.

Den sidste sæson af ’X Factor’ har premiere 1. januar.