Blandt landets ti dyreste huse: Hellerup-villa til salg

Rigmanden Kim Gulstad har sat sit hjem til salg - det hører til blandt landets absolut dyreste huse

Det er denne pragtvilla, Kim Gulstad nu vil af med. Foto: Home Charlottenlund-Klampenborg
Det er denne pragtvilla, Kim Gulstad nu vil af med. Foto: Home Charlottenlund-Klampenborg

Huse kan være mange ting: Fra en lille ubetydelig kasse, du knap nok lægger mærke til, til store herskabspalæer, der kan få selv 'Rytteriet'-snobberne Fritz og Poul til at tabe underkæben.

Når det kommer til denne nyudbudte villa på en af landets mest eksklusive adresser i Hellerup lige nord for København, befinder vi os helt sikkert i sidstnævnte kategori.

Se også: Erik Brandt taber million: - Nu skal jeg bare af med det

Rigmanden Kim Gulstad - der er direktør i investeringsvirksomheden Kirk Kapital - har nemlig netop udbudt sin hjemmeadresse til salg. Det skriver boligsiden Boliga.dk.

Ejendomme rummer 430 kvadratmeter bolig, franskproducerede vinkøleskabe, dobbeltstue med fløjdøre, søjler, høje paneler og egeparket. Et specialdesignet køkken, masterbedroom med walk-in-closet, plads til au pair og naturligvis tre terrasser med jerngitre produceret i Portugal.

Alt det kommer med en pris, der placerer huset blandt de ti dyreste i Danmark. Liebhavervillaen er udbudt til salg for svimlende 40 millioner kroner.

75 millioner
For øjeblikket er det villaen Rosenlund på Vedbæk Strandvej, der med en pris på 75 millioner kroner kan kalde sig landets dyrest udbudte hus. Men ser man mere gennemsnitligt på det, ligger Kim Gulstads villa lige der, hvor de færreste boligbudgetter kan være med.

Se også: Kjærs dyre flugt: Kræver 70 millioner

Ifølge tal fra Boliga.dk har husene på Hambros Allé og Lemchesvej, der ligger ganske tæt på hinanden i Hellerup, nemlig landets højeste kvadratmeterpriser og lige midt imellem - helt ud til og langs med Øresund - ligger Richelieus Allé, hvor Gulstads snart forhenværende villa har hjemme.

Boliga.dks salgshistorik viser, at der siden 2015 er solgt fem huse på vejen - de fire af dem er gået for mere end 25 millioner kroner.

Se Kim Gulstads hus her.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere